13023562_10153950778206886_1372135689_n-1

Når nogen fra Carte d’Or skriver og spørger, om man vil prøvesmage deres nye is, siger man bare ja. Det gør og bør man altså. Også selvom man ikke nødvendigvis er kæmpestor fan af Lemon Meringue Pie.
Jeg elsker Carte d’Ors Strasiatella! Jeg elsker den så højt, at jeg stoler på deres Lemon Meringe Pie-variant! På samme måde, som at jeg altid tror på en film med Kevin Costner på rollelisten, fordi jeg elskede ‘The Bodyguard’. 🙂

I dag skulle prøven så stå. Jeg fandt nogle til lejligheden passende krus frem og arrangerede min dessert. Med det ene krus tilegnet mig selv gik jeg på opdagelse i Hi House for at finde én, der kunne agere meddommer, og da jeg nåede til Fie fra GoBabyGo, kom jeg ikke længere. Hun gik nemlig i positivt selvsving, da hun hørte navnet på isen.

13020595_10153950778161886_602291223_n
Vi smagte. Og smagte. Og spiste to portioner hver. Man skal jo være helt sikker. 😉 Og så talte vi i munden på hinanden om det, vi oplevede (Fie tog sin opgave grav-alvorligt).
Vi blev enige om, at Lemon Meringe Pie-isen smager dyrt! Og bedre end Lemon Meringe Pie uden is, synes jeg. Den har både kiksebunds-stykkerne og kys-stykkerne, og lemon-isen er frisk og sorbet-agtig. Det er ikke sådan en is, man køber en liter af til en torsdag og alene i sofaen og spiser rub og stub til ‘Bridget Jones Diary’ under et tæppe. Til gengæld er den ret genial til gæster som dessert – eller til en torsdag, der er eller skal være noget særligt. Portionsarrangeret i pæne glas eller skåle og eventuelt med kys i en skål on the side. Citron-sorbet’en gør den frisk og sommeragtig og fik mig lidt til at tænke på en sodavandsis på den rigtigt gode måde. Vi har kun spist en halv af de tre liter, jeg har fået, så jeg planlægger lidt at tage de to andre med op i kolonihaven og servere for sommergæster under lyskæder, fuglekvidder og duften af grill. Hvis jeg kan holde nallerne fra dem så længe. 😉

Nu er jeg jo fan af konceptet “budget-bryllup”, fordi jeg får sådan lidt ondt i hovedet over at se, hvor mange penge, der hvert år bliver brugt på bryllupper. Og den her is ville være rigtigt lækker som bryllups-dessert. Let og frisk inden bryllupskagen og kaffen. Bare et tip.

PS: Svar mucho-gerne på disse spørgsmål (nederst i indlægget) hvis I har tid. 🙂