12499150_10153842183236886_1664615517_o
Vi har jo alle vore små og store talenter. De kan være svære for os selv at få øje på, for man har en tendens til at tro, at de ting, der er nemme for en selv, er nemme for alle. Men det kan være nemt at se talenter hos andre, man gerne selv ville besidde – eller i hvert fald beundrer.
Det er ret nemt for mig at få øje på Christinas, min kontor-roomie, som blogger på passionsforfashion.dk, talenter! Hun har en del. Hun er vildt grineren, meget loyal, arbejdsom og dygtig, hun blogger sygt godt, og så har hun endnu et talent, som jeg særligt misunder: Hun er vildt god til at tage billeder! Hun tager så gode billeder, at hun får selv sund livsstil til at virke som en god idé! Se selv her.
Jeg bruger sjældent særligt lang tid på at fotografere, og når jeg så (som i dag) alligevel spænder mig en anelse for, bliver det altså ikke prima. Ikke så godt som Christinas billeder, i hvert fald.

12809883_10153842183111886_80407635_o 12837540_10153842183206886_944277093_o
Hele den her snak er blot en optakt til disse billeder! 🙂 Jeg har nemlig gjort mit beskedne forsøg på at forevige mit “nye” badeværelse, som jeg beskrev i indlægget her. Jeg har indrettet vores gæstetoilet, som indtil nu ikke er blevet brugt til andet end opbevaring af de potter, ungerne endnu kun benytter som hatte.
Nu er mini-toilettet således genopstået som Langemors private sminke-lokale, da her både er dagslys og nu også hyggeligt! Og hele min forsvarstale ovenfor skyldes altså, at jeg ikke synes, billederne her til fulde viser, HVOR hyggeligt, her er.
Derfor vil jeg bede jer, der har jeres gang i Nørregade om at ringe på, hvis I en dag skal tisse, så I kan få syn for sagen. 😉
(PS: Just kidding. Må hellere skrive det, for man ved jo aldrig, hehe..)

Mine produkter er fra aaaalle mulige forskellige, hylderne er fra IKEA og de fleste opbevaringsdimser er fra Søstrene Greene. Den lille toilettaske nederst i højre hjørne er min svigermors. Hun er efter eget udsagn ret stolt af sådan at have fået en lille andel i de fine gemakker. 😉

12822852_10153842183156886_1721307666_o