img_2702.jpgNu er det en måned og to dage siden, at vi kom hjem fra Sri Lanka, og siden da har vi ikke alle været raske på samme tid. I dag var vi et smut forbi Bispebjerg med ungerne, som har hoste og feber, og Hux har med høj sandsynlighed reddet sig endnu en lungebetændelse. Heldigvis er de i højt humør om dagen, hvor de drøner rundt og leger, og da de blev lagt til lur for lidt siden, bruge de første en time på at synge ‘Sommerfinger, sommerfinger, hvor er duuuuu?’ i kor, inden de dejsede om. Den energi gør nætterne, som er gigantisk bøffede, noget nemmere at glemme. 🙂

I går tilbragte vi et par timer i kolonihaven, hvor vi ved hjælp af verdens mest inspirerende (og i øvrigt 83 år gamle) nabo fik kål på en fire meter høj thuja, som har generet vores anden nabo i årevis, da den stjæler sollyset på hendes terrasse. Den indsats reddede mig i dag en meget entusiastisk hilsen på telefonsvaren fra bemeldte nabo, som lover hjemmebag ved næste gensyn. Jeg glæder mig mere end visse ungdomspolitikere til Reality Awards til sæsonens start og en sommer i det relativt grønne i Skovlunde med søde mennesker på den anden side af alle hække.

Billedet øverst i dette indlæg er i dag præcist to år gammelt. Jeg elsker det på grund af Bertas enormt nuttede udtryk (hvis jeg selv må sige det), men jeg kan heller ikke se på det uden at huske al den angst og frygt, der var uløseligt forbundet med at være så nybagt mor. Bare det, at Hugos hoved ikke stikker op af bæreselen gjorde mig bange for, om han mon kunne trække vejret ordentligt. Jeg husker, hvordan jeg inderligt glædede mig til, at ungerne skulle blive to år gamle, så jeg havde mere erfaring på bagen og de lidt mere fedt på sidebenene og hård hud på næsen. Og jeg er ikke skuffet! Alt er neget nemmere nu, selvom vi ikke sover så meget om natten pt. Jeg elsker at have tumlinge, som snakker, diskuterer (på ekstremt lavt niveau, forstås) cracker små jokes og som ikke reducerer mig til et sitrende nervevrag hver gang, de hoster.

Denne sommer bliver aldeles awesome, jeg kan mærke det! Og med dage som i går, der byder på udendørs hygge i læ under solen uden jakke på, begynder jeg at tro, at den faktisk er nær … <3