12788316_10153834804076886_750911239_o
Jeg er nysgerrig!
Jeg har nemlig nogle gange “spurgt publikum” her på bloggen, når jeg har befundet mig ved tvivlens gadedør i mit lille liv. Det kan være spændende at høre andres perspektiver på tingene, og jeg har en fornemmelse af, at jeg har en del til fælles med mange af jer, der læser med. Selvom I måske ikke alle sammen har børn og givetvis stadig går i skole nogle af jer, så er vi alligevel ens på den ene eller anden måde. Ellers gad I nok ikke læse herinde. 🙂

De seneste måneder har Langemanden og jeg gået og spekuleret lidt på fremtiden. Ikke sådan på den brede måde – faktisk ret specifikt. Om ti måneder skal ungerne nemlig begynde i børnehave. Jeg troede, man startede i børnehave, når man var tre år, men i denne uge lærte jeg, at det i København fænger an allerede, når man er to år og ti måneder! Mærkelig skæring, men hvad ved jeg.

Og nu er det så, vi overvejer det, jeg tror, alle tvillingeforældre overvejer: Skal vi putte Krapylerne i samme børnehave-stue, eller skal de gå hver for sig?
Jeg hælder selv umiddelbart mest til hver for sig, da jeg tænker, at de på den måde får muligheden for at komme hjem og fortælle hver deres historier. Lige pt er de begge to lidt trætte af at være tvillinger. De vil helst ikke dele hverken legetøj, mor eller tandpastatube, og de gør som oftest, hvad de kan, for at inkriminere hinanden. I know – de skal nok få glæde af hinanden. Senere! 🙂

Men derfor tænker jeg, det nok kan være rart for dem at have et sted, hvor de ikke skal forholde sig til hinanden, men bare være sig selv. Og så skal de ikke slås om, hvem der skal fortælle om dagens begivenheder om eftermiddagen.
På den anden side synes jeg jo også, at det må være en fordel at have en buddy ved sin side, når man tager det alligevel ret store hop fra vuggestuebarn til én, der går i børnehave. Og jeg frygter, at det kan være direkte små-traumatiserende at skille dem ad netop da, når de nu er så vant til at være sammen.

Jeg bruger for tiden alle muligheder for at spørge tvillingeforældre, hvad de synes, og meningerne er delte. Derfor er jeg nu nysgerrig på, om der er nogle af jer, der læser med, der har lyst til at dele jeres tanker om emnet her?
(Tvillinge-)mødre eller ej! Alle holdninger er velkomne. 🙂