10307000_10153848303186886_1160892327_n

Indlægget er sponsoreret af Triumph.

I går brugte jeg en time fra klokken 17 til 18 på at prøve undertøj og drikke champagne i selskab med to af de damer, jeg bedst kan lide! Relativt god onsdag alligevel! Jeg og to selvvalgte veninder var inviteret indenfor hos Triumph på Strøget, og her løb vi rundt i næsten bar mås og hoppede i alt det, Amalie rakte ind til os, mens vi sippede bobler. Jeg vil skyde på, at Amalie, som arbejdede i butikken, var omkring 19-20 år gammel, og jeg fik en instant lyst til at gå i byen med hende! Hun var så sød og grineren og gav sig rigtigt god tid til at hjælpe os i undertøjet. Hvis man er på samme kanter, kan jeg varmt anbefale at spørge efter Amalie. Selvom de andre sgu sikkert er lige så ferme. 😉

12804334_10153848303661886_1128390148_n
Eventet havde til formål at skabe fokus omkring Triumphs nye Magic Boost-kollektion. Der er tre forskellige BH’er, som hver især gør forskellige gode ting for forskellige barme, og de fås i farverne creme og lavendel. Og så var der både højtaljede trusser, hipsters, g-streng og laser-cut trusser, som matchede alle BH’erne.
Nina, Fie og jeg blev målt op og prøvede alle sammen alle tre typer BH, og vi lærte en del undervejs. Eksempelvis blev vi opmærksomme på, at selvom vores tre barme må siges at være meget forskellige, så lå vores størrelser faktisk ret tæt på hinanden. Desuden stenede Nina lidt over, hvor godt Magic Boost-BH’erne klædte hende (and they did!). For som hun sagde, hvis hun selv var gået ind i butikken for at købe nyt undertøj, ville hun nok være gået direkte mod blonderne, for man har ligesom en tanke om, at blonder er pænt. Magic Boost-kollektionerne så ikke lige så charmerende ud, som de hang der på bøjlerne, som de trekantede, sorte ungpige-BH’er, men når de fik en krop under sig, skiftede det komplet udtryk og fremhævede meget bedre de ting, man gerne vil have fokus på, når man nu alligevel gør sig den anstrengelse at hejse babserne op.
Min bekymring gik på, om mine babser ville komme til at se for meget større ud, end de er i virkeligheden, for jeg er faktisk meget fint tilfreds med det, jeg har fået fra naturens side og bryder mig ikke om snyd (i lige dén kategori). Derfor prøvede jeg en t-shirt udenpå alle BH’erne, og resultatet var meget naturligt og klædeligt – og når tøjet så kommer af, er der alt andet lige lidt mere fut i fejemøget end i de forvaskede bomulds-undskyldninger for BH’er, jeg primært råder over derhjemme.

Og da vi nu alligevel var igang med at få modbevist vores fordomme om undertøj, besluttede vi os for alle tre at prøve det lavendelfarvede, selvom vi i første omgang kollektivt bestemte, at farven kun ville passe til amerikanske brudepiger. Det viste sig, at den sarte nuance faktisk passede rigtigt fint til mit mørke hår, og selvom Nina har nærmest de modsatte farver, klædte det også hende. Vi fik snakket os frem til, at det er fordi, at hun med sit skandinaviske ydre er god i kolde farver.
Lektien var altså, at undertøjet skal prøves på, før man kan bestemme sig for, om det virker. Og flere ting virker på forskellige damer. Desuden er det en god idé at få hjælp fra sådan én som Amalie, som indenfor butikkens åbningstid jo alligevel er der for det samme. 🙂 Fie, Nina og jeg gik derfra med hver sin forskellige BH fra kollektionen, hvilket meget godt beviser, at der er noget for enhver krop.

12825608_10153848303756886_1740359288_n
Og må jeg SÅ godt lige have lov at påtale den enorme søster-solidaritet, der ramte mig, da jeg delte blotter-billedet af mig selv fra butikken! Jeg skal blankt erkende, at jeg rystede en smule på hænderne, da jeg trykkede ‘Del’, for når en dame med Kardashians killer-booty kan få sådan en hård medfart, som hun for nylig har måtte lide på internettet, hvad kunne sådan én som undertegnede så håbe på?
379796_zoom_double_346550FX_ThanksForBeingAwesome
Men den nervøsitet blev gjort helt til skamme, og jeg overvejer fremadrettet udelukkende at udgive billeder af mig selv iklædt Eva-kostume and not much else! 😉 Mit billede fik 50 kommentarer, hvoraf de 49 er fra kvinder, som skriver sjove, søde, opbakkende og virkelig flinke beskeder, og så er der en del af jer, der skriver, at I fra i dag vil hoppe på MM-dieten, som er bestemt til at bestå af Nutella og bananasplit! I FREAKING LOVE IT!
Jeg kan kun sige, at kvinde i dette tilfælde satme er kvinde BEDST, og jeg vil gerne bede jer alle sammen om at maile mig et foto af jer selv i underhakkere, så jeg kan sende en kompliment retur! 😉

Og PS: I er nogle stykker, der har spurgt til morgenkåben, og yes, den er også fra Triumph. Man kan købe den i butikken, og i alle prøverum hænger der én, som man kan hoppe i, hvis man lige skal ud og hente en anden størrelse. Fikst! 🙂
12825477_10153848303076886_80044277_n