22327_10153242250252348_2822138898424564318_n

Jeg blev altså ramt midt i hjertekulen af den mail, jeg forleden modtog fra Fies veninde. Fie er 26 år gammel, og hun er ramt af livmoderhalskræft, som hun har kæmpet imod i tre år nu. Tre år, hvor hun har svævet i det uvisse og rusket i et håb om, at hun snart bliver kræften kvit. Tre år, hvor hun har fået så megen stråling og benhård medicin, at hendes organer snart ikke kan holde til det mere. Og tre år, hvor hun har været dødforelsket i sin kæreste, en god ven overfor sine veninder, og hvor hun har smuglet billige cookies ind på de pæne stole i Det Ny Teater og lavet alt muligt andet, som folk på 26 nu fordriver tiden med. Dog afbrudt af to daglige ture på hospitalet og skiftevis håbefulde og nedslående beskeder fra lægerne. Alt det skriver hun om på sin blog fiesenberg, som man bør besøge, hvis man har tid. Den er god! Hun skriver optimistisk og realistisk om sit liv, der indeholder så mange gode ting oveni alt det dumme, som hun bare ikke har fortjent.

Fies veninder har startet en indsamling, fordi den klassiske lægebehandling ikke længere er nok for Fie. Hun har brug for alternativ behandling, så hun kan bekæmpe nogle af de mange bivirkninger, hendes medicin giver og booste sit immunforsvar og spare sine arme organer, og så har hun brug for antidepressiv medicin, psykologhjælp og akupunktur imod den kvalme, som på grund af behandlingen fylder alt for meget.
I alt håber Fies seje veninder at indsamle 110.400 kr., som vil gøre, at Fie ikke skal bekymre sig for økonomien i et halvt år, og de er i skrivende stund nået til 23.500 kr. Man kan læse mere præcist om, hvad pengene går til her og give et lille bidrag. Åh, husk nu det om de mange små bække, for det er så sandt! <3

Fies venindes mail ramte mig, fordi de indledte med at skrive, at de havde set, jeg også havde været involveret i sagen om Kemoland, som jo skulle vise sig at være det pure opspind. Vi var mange, der i ugevis fulgte en syg piges ulige kamp mod kræften, og personligt græd jeg, da jeg læste, at hun var død, og jeg ville sådan ønske, jeg kunne have gjort noget.
Det kan vi nu! Vi kan hjælpe Fie, og det synes jeg, vi skal gøre. Jeg er godt klar over, at man ikke kan redde hele verden, men hvis man siger det hver gang, redder man aldrig nogen! Jeg har selvfølgelig sendt et bidrag og håber, at I, der læser med, vil gøre det samme her.

Fie, du lader til at være en mega-sej pige, og så har du nogle dejlige veninder og en god kæreste! Jeg har aldrig været i den situation, du er i nu, og kan selvfølgelig ikke forestille mig, hvordan du har det, men jeg håber sådan, du vil holde fast i det gode og glade – også når det er skidesvært. Jeg glæder mig til at følge med på din blog og læse om den dag, hvor du sparker kræftens ass én gang for alle! GO, GIRL! Vi er mange, der hepper på dig! <3

Husk at tjekke Fies fine blog her.