12804231_10153836130756886_1070281087_n

Måske er jeg nogle gange lidt for påvirkelig, når det kommer til jer, der læser med her på bloggen. I hvert fald ville noget af mig ønske, at jeg ikke havde fulgt jeres råd, da jeg bad om det hér, og 98% af jer svarede, at vi skulle rejse af helvede til.. 😉

Men nu er ikke desto mindre det sket igen!
Jon og jeg havde egentlig en tanke om, at det ville være bedst at adskille vores unger, når de til vinter skal i børnehave, således at de kommer på hver deres stue i den samme børnehave. Men efter at have læst de mange kommentarer her og på Instagram, har vi skiftet mening. Der er mange voksne tvillinger, som har svaret, og det, jeg som udgangspunkt hæfter mig ved er, at folk er glade for det, de selv har oplevet. Er man blevet skilt fra sin tvilling i børnehaven, synes man, at det er det rigtige, og er man blevet sammen, har man været glad for det. Men en sætning, som bliver gentaget i flere kommentarer fra både tvillinger, mødre og pædagoger med erfaring på området, har alligevel sat sig fast hos mig, og det er, at man ikke bør skille tvillinger ad, før de selv efterspørger det. Og det kan vores jo ikke så godt endnu.

Jeg synes, det giver ret god mening at gøre det mest naturlige, nemlig at lade dem blive sammen, indtil de bliver store nok til selv at kunne give udtryk for andre ønsker, og det tror jeg, de vil være ved skolealderen. Desuden er vores unger meget forskellige af sind og er af hvert deres køn, så jeg forestiller mig, at der alligevel vil være ting, der trækker dem i hver deres retning både i forhold til venskaber og fritidsinteresser, selvom de kommer i den samme stue i børnehaven.
Caroline, en læser skrev også meget rigtigt, at det at være tvilling jo ér ungernes livsvilkår. Det er også noget, jeg har talt med Langemanden om derhjemme for nylig. Jeg får nemlig ondt i hjertet, når de er sure på hinanden eller bliver jaloux over, at jeg har den anden i armene. Og det går jo ikke, at jeg slår mig selv i hovedet over, at jeg absolut SKULLE føde mine børn med 28 minutters mellemrum og ikke de 3-4 år, som vi egentlig havde påtænkt. For sådan ér vores familieliv bare, og det skal vi alle sammen leve med. Mest heldigvis og nogle gange lidt desværre.

Så Jon og jeg er faktisk hoppet over på den anden side af stregen, som det ser ud lige nu! I går hældte vi til at skille ungerne ad, når de skal i børnehave, men i dag synes vi altså – takket være mine kloge kommentatorer – at de skal blive sammen i børnehaven også. Og så må vi se, hvad vi og de synes, når de når skolealderen engang om 100 år. 🙂

Atter engang: TAK for jeres deltagelse og for hjælpen til at blive klogere! <3