12884407_10153892718321886_1332783836_n

I dette indlæg fortalte jeg om en sommer i det Herrens år 2006, hvor jeg i selskab med en veninde tilbragte en syndfuld og fugtig måned i Barcelona på en diet af mojitos og bikinitoasts. Og dette har fået flere til at søge svaret på, hvad en bikinitoast egentlig ér for noget.
Og Lei svarer:
En bikinitoast minder umiskendeligt meget om en RIGTIG toast. For mig at se er den eneste sande form for toast den, der ses på billedet herover. Det er hvidt brød fra den billige skuffe smurt med tandsmør og belagt med kogt skinke og en skive mild ost. BUM! Ikke så mange dikkedarer.

En bikinitoast, som de fleste, der har ligget på stranden i Barcelona nok genkender fra menukortet på diverse strandbarer, er meget tæt på at være en rigtig toast. Den er bare grillet i en ovn i stedet for i en toastmaskine. Og så spiser man den i bikini. Hopla! 🙂