img_1540.jpgJeg elsker at være på luksus-ferie! Det er ikke noget, vi gjorde os i, da jeg var knægt.

Hvert år var vi på sommerferie, hvilket selvfølgelig er mere, end man kunne sige om flere af mine klassekammerater. Til gengæld har jeg aldrig rigtigt haft bedsteforældre, så jeg syntes dengang, at det med at tilbringe en måned hos sin mormor og morfar lød ekstremt eksotisk.
Vores sommerferier blev i min barndom oftest tilbragt i Frankrig. Mine forældre lånte i mange år en gammel, hullet camplet af et vennepar, og den spændte vi så fast bag på mine forældres gamle hullede bil. Jeg kan huske et år, hvor vi kørte i nødsporet hele vejen bed gennem den tyske Autobahn, fordi speedometeret på ingen måde overhovedet kunne snige sig op over 70 kilometer i timen, så længe vi bar på så tung en last. Når vi kørte ned ad bakke, kom vi dog nogle gange op på 100, og så hujede vi alle sammen af begejstring!
Vinterferier til alper eller sne i det hele taget har vi aldrig rigtigt gjort os i, men jeg husker nogle forlængede weekender i en pool i kælderen af et Dan-Land i Fåborg. Det var amazing!
Jons og min første fælles ferie var ligeledes en campingtur, faktisk! Vi lånte min fars bil, som det skal siges havde fået en opgradering eller to siden 90’erne, og købte et stort telt på DBA.dk, og så kørte vi til Nice. Det var helt fantastisk, hyggeligt og romantisk, og jeg glæder mig ustyrligt til, at ungerne er store nok til, at vi tør prøve igen. Teltet har vi endnu, og det har to sovekabiner, så vi er sådan set good to go. 🙂
imageimageOg nu er vi på luksustur! Vi bor i eksotiske, femstjernede omgivelser langt fra byen og de lokale beboere. Hver gang, vi taber noget, kommer nogen smilende løbende og samler det op, stranden er renere end gulvet i Gordon Ramseys køkken, og jeg er seriøst aldrig blevet kaldet “ma’am” så mange gange, som jeg gør her på daglig basis. Det er lækkert, skønt og fantastisk og dejligt at prøve! Men jeg kan godt lidt savne den autencitet, der er i at skrue lidt ned for dikkedarerne. At bo mere centralt og mindre fancy. At spise det, de lokale spiser, og ikke retter, som er sammensat, så de blegfede turister også kan følge med. Fra vores paradis-plads her ved stranden er vi meget langt fra det liv, der egentlig leves i Sri Lanka, og på mange måder kan det være svært lige at se forskel på, om man ligger og daser ved en pool på et resort i Mexico, Thailand eller Sri Lanka.
imageI formiddag fik jeg overtalt resten af familien til at gå en tur ind til byen, selvom hotelpersonalet rystede på hovedet, da det ville betyde halvanden times spadseren med klapvogn. Men jeg ville så gerne kigge ordentligt på ting i stedet for bare at se dem fare forbi på ydersiden af en bilrude. På halvvejen måtte jeg dog knejse under presset og varmen, da solen atter tittede frem, og Krapylerne synes ikke længere, det var sjovt i heden. Derfor tog vi pænt imod, da en mand i en grøn tuk-tuk tilbød at køre os resten af vejen for bare 10 kroner. Vi har (til ungernes store fortrydelse) endnu afholdt os fra at bruge denne form for transport, da der jo hverken er døre eller sikkerhedsseler i en tuk-tuk, og vi kan ret godt lide vores børn. Men sådan har srilankanerne det jo for pokker også med deres, og de laver ikke andet end at hænge ud af vinduet på tuk-tuks, så vi så forbløffede til, mens chaufføren klarede at smide en dobbelt-Bugaboo i bagagerummet på blikbilen, som ikke synes større end er ringbind, og så bad vi ham køre langsomt.

imageUngerne var absolut vilde med turen, og Hugo skreg “TUUUUK-TUUUUUUK!!” det meste af vejen! Babyer er søde, men shit, hvor er jeg dog bare monumentalt meget mere fan af at have “store” børn, som får optur på og ikke kan styre deres begejstring! Det smittede, og vi aftalte at tage tuk-tuk i stedet for taxa så tit som muligt de næste to uger.

imageVi gik en lang tur i den lille by, hvor vi blev fotograferet mere end gerningsstedet efter en blodig forbrydelse. Til sidst bad jeg om lov til også at fotografere dem, der tog billeder af os, og så gik tingene ligesom op. 🙂 Jeg købte en kjole til Berta, et shorts-sæt til Hugo og et par fine bukser til mig selv. Det blev i alt 50 kr.
På torsdag rejser vi længere ind i landet, hvor planen er, at vi vil se lidt mere kultur i Sigiriya og ikke mindst skal vi på en lille elefantsafari.

Gråvejret er atter en realitet her til eftermiddag, men det smitter positivt af på min daglige milkshake, som således holder sig tyk og lækker længe nok til, at jeg kan nå at få den ned i tide. 😉

Med ønsket om en dejlig dag fuld af gode parkeringspladser tæt ved indgangen til Brugsen, søde sms’er fra lækre mænd, lange kaffepauser med hjemmebagt kage og korte reklamepauser på TV3! <3