12788259_10153827797976886_2015995915_n

Indlægget er sponsoreret af Tetris A/S

Nogle gange kan man i mit hverv være så heldig, at læsere og samarbejdspartnere forespørger noget nær præcis de samme indlæg, og det er i de tilfælde (efter min mening), at spons kan være rigtigt relevant på en blog.
Den trofaste læser ved nok, at jeg er jyde. Jeg er vokset op så langt ude på landet, at der nærmest var tale om tre huse og et fælles lokum, og min mor var hjemmegående, så jeg har aldrig sat ben i en dansk institution. Som mange andre synes jeg, at min opvækst har været ret perfekt, og derfor har det at få børn givet mig nogle samvittighedskvaler, idet jeg ikke giver dem den samme opvækst, som den jeg gik. Særligt de første halvandet år af Krapylernes liv, har jeg vredet mine hænder over at sende dem i vuggestue, og jeg har ofte skammet mig over ikke at have en have at lukke dem ud i. Samtidig har jeg måtte indse, at jeg ikke har lyst til at være hjemmegående husmor, og at jeg virkelig godt kan lide at bo inde midt i København. Problemet er så, at jeg har følt, at mine børn har måtte betale en pris for mine (og Jons) valg – nemlig at de er institutionsbørn (dog kun 30 timer om ugen) og at de bor i lejlighed (dog med kolonihave i provinsen).

Men som jeg skrev i dette indlæg, er der sket noget de forgangne måneder. I takt med, at ungerne er rundet deres andet leveår, har jeg mere eller mindre fundet mig selv i moderrollen (hvis man kan sige det uden at lyde alt for strikke-liderlig). Jeg har fundet en selvtillid i, at ganske vist er Jon og jeg ikke som hverken hans eller mine forældre var, men vi er søde, gode og glade forældre, der gør sygt mange skide-gode ting for vores arvingers skyld. Og en stor ro har jeg fundet i, at jeg nu er blevet alvorligt glad for at bo i byen. MED børn!

Flere af jer, der læser med, har bedt mig uddybe fordelene ved at bo midt i (eksempelvis) København, og det samme har firmaet Tetris A/S, som bygger familieboliger i byen (nærmere bestemt rækkehuse i Ørestaden lige nu, men det vender vi tilbage til), så her kommer de fire allerstørste fordele, hvis man spørger mig:

  1. Vi har ingen transporttid!
    Jeg kender efterhånden ret mange familier med børn, som bor i store, flotte og svinedyre huse udenfor byen. Her har de haver med tramboliner, sæbekassebiler, ikke langt til stranden og bredbjælkede terrasser udenfor spisestuen. Til gengæld har de også nogle ekstremt stressede morgner, da ungerne skal afleveres i 2-3 forskellige skoler og institutioner, før de selv skal sidde i minimum en halv time på motorvejen for at nå kontoret i København, hvor de slutter med lige at bruge et kvarter på at finde parkering. Og når klokken ringer ud efter jobbet, gentager balladen sig. Det vil sige, at der bruges mindst en time (og tit tættere på to, sammenlagt) på stress, jag, bilkøer, aflevering, hentning og logistik.
    Sådan er det ikke hos os! Det tager mig 10 minutter hver vej, når ungerne skal hentes og bringes, så de overskydende timer kan vi bruge på legepladser, togbaner, sofahygge eller Nationalmuseet.
  2. Vi deltager aktivt i Krapylernes fritid.
    Den skal ikke misforstås, den her. For det er der selvfølgelig også en masse forældre med have, der også gør. Men da jeg var barn, boede vi i et stort hus, og til det hørte fem græsplæner, en boldbane, en lille frugtplantage og en hjemmeplantet skov. (Det lyder skidedyrt og fancy. Det var det ikke, men det var nice!). Vi havde alle muligheder for at underholde os selv, og det forventedes det så, at vi gjorde. Mine forældre var der altid, men jeg husker ikke, at de specielt tit legede med os.
    Fordi vi ikke bare kan åbne døren og sparke ungerne ud på plænen, arrangerer vi en masse sammen med dem. Vi tager i legeland på Field’s, går i Kongens Have, på legeplads, Posthusmuseet (før det lukkede, snøft), Nationalmuseet, på naturlegeplads på Amager, i Dyrehaven og meget mere. Vi er satme til stede! Og om sommeren kan de få afløs for deres hemmeligheder i krattene i kolonihaven.
  3. Vi har et “ungdomsliv”, når ungerne sover.
    I går aftes var Jon og jeg på date. Vi lagde ungerne i seng og blev siddende i sofaen, til vi var sikre på, at de sov tungt. Så overlod vi fjernbetjeningen til min svigerinde, hvorefter vi hoppede på cyklerne og smuttede ned i Lille Istedgade, hvor vi nød en veltilberedt, thailandsk middag, som vi lod blive efterfulgt af filmen ‘SPOTLIGHT’ i Palads. Vi havde god tid inden filmen, og den brugte vi selvfølgelig i biografens bland-selv-slik-afdeling, og efter filmen (som vi faktisk begge to sov til. Damn jetlag!) cyklede vi hjem igen. Hele daten tog 4 timer, og ungerne anede ikke, at vi havde været væk. Hvis vi havde boet på landet, ville turen ind til København bare for en middag og en biftur nok tit blive for lang. Men det er den ikke for os. Og de små breaks, det giver os, at vi kan se vores venner, gå i teatret, i biffen, ud at spise, danse og date, uden at ungerne overhovedet mærker det, giver et kæmpe-overskud. Jeg elsker at sparke glimmerstiletterne af i entréen og så gå ind og kysse ungerne på panden. Så føler jeg mig som mig og mor i én dejlig blanding!
  4. Vi har ingen bil.
    Fordi vi bor så centralt, kan vi klare os med cykler, klapvogn og offentlig transport. Det er bedre for både miljø og økonomi.

Jeg elsker at bo i byen, fordi byen er København! Jeg ville ikke have lyst til at have børn i New York eller London, hvor forureningen er reel, og hvor der på en og samme gang er meget kortere og meget længere mellem folk. Jeg elsker, at København er en storby, men samtidig også er fyldt med parker, strande og havnebade, og hvor man kan tage et S-tog i 12 minutter for så at være langt ude i Guds fri natur. Og så er København ikke større, end at det føles lidt som en provinsby, når man (som jeg) har boet her i 15 år.

Jeg har længe haft en drøm om at flytte til Ørestaden. Der er mere himmel, der er køer, kratter, vandløb OG en metro, som gør det meget nemt at komme ind til byen. Og så er det noget, jeg forestiller mig, vi kunne få råd til på et tidspunkt. Måske.
Jon deler ikke umiddelbart min drøm, men jeg har efterhånden bearbejdet ham i et par år, og han er frisk på at tage ud at se på noget. Som skrevet øverst i indlægget, er der netop nu ved at blive bygget nogle nye rækkehuse og lejligheder i Ørestaden, og disse byggerier hedder ‘Skovkvarteret’. Der er housewarming d. 13. marts, og det kommer jeg til at fortælle mere om i et senere indlæg. Jeg regner i hvert fald med at hale Jon med derud. 🙂

Tetris A/S har ladet mig udlodde et #BoArbejdLevIByen-kit, og vinderen vil blive fundet og offentliggjort her på bloggen d. 6. marts!
Vinderen får to Copenhagen Cards, som giver mulighed for gratis at lege turist i København og få set alt det, vi altid går og siger til hinanden, at dét skal vi også have gjort. 😉 Der er rabatter på museer, attraktioner og flere forskellige caféer og restauranter, og så kan man tage to børn med, som er under ti år gamle. Vinderen får i øvrigt også gavekort til kæmpe-mæssige isvafler hos IsMageriet i Ørestad. (Der vil jeg i øvrigt gerne snart ud! Dem taler folk virkelig pænt om). Og sidst, men ikke mindst, får vedkommende også et gavekort til Sticks & Sushi på 1.000 kr. 

For at deltage skal man dele et billede på Instagram, hvor man viser nogle af de fordele, man synes, der er ved at bo, leve og arbejde i byen. Det kunne være en flot solopgang over Amager, en hoppetur på trampolinerne ved The Standard, udsigten fra ens lejlighed eller noget helt fjerde. Opgaven er fri, bare man bruger hashtagget #BoArbejdLevIByen og #twinpeaksdk, så vi kan finde og kåre vinderen. Det gør vi d. 6. marts, i øvrigt! 🙂