imageDer var ved afgang fra København for 12 dage siden lagt op til et kæmpe-eventyr, da vi satte os i en flyver med kurs mod Sri Lanka. Vi havde håbet på en masse nye, eksotiske og uforudsigelige oplevelser, som vi ikke ville kunne få derhjemme. Og der er jo altså en grund til ordsproget ‘Be careful what you wish for’ … Vi skulle nok have været lidt mere specifikke, da vi sendte vores drømme til vejrs. Vi er sgu havnet på hospitalet. Efter en (meget skræmmende) tur omkring et kommunalt sygehus, hvor der løb vilde hunde rundt på gangene, firben på stuen, og alt var mere beskidt, end det klubværelse, jeg boede på i Sydhavnen for 15 år siden, er vi nu endt på et privathospital i Colombo, fordi Hugo har fået en bakterie, han ikke kan tåle. Vi får den bedste behandling, og jeg leger selvfølgelig bagsædechauffør og holder lægerne i ørene som den skideirriterende (og meget gennemsnitlige, tror jeg) mor, jeg er.

Hugo har det bedre. Medicinen virker. Og når han er ovre det her, sidder vi i det første fly hjem til Danmark. Maldiverne er aflyst, det eneste, det handler om, er at han skal have det godt igen. Jeg glæder mig som en sindssyg til snevejr og kedelige eftermiddage med sure unger i ulvetimen, hvor største problem er, hvem der skal folde vasketøjet.

Vi har været så svineheldige at blive badet i velvillighed, omsorg og professionalisme af Connessaince De Ceylon, som er den srilankanske samarbejdspartner, der opererer hernede, som samarbejder med Yaneeda, som vi jo rejser med. De mødte op på hospitalet og sørgede for ambulance til og indlæggelse på det privathospital, hvor vi er nu. Vi bor i et familie-rum, som nærmest ligner et hotelværelse med en stue, der tilstøder hospitalsstuen. Så her er ret hyggeligt, hvilket er godt for moralen i den lille familie. Og for Berta, som jo ikke fatter mange kroner af, hvad der foregår.

Lige nu sidder Hugo og synger med på “Hjulene på bussen”, og for lidt siden gik han helt amok i en rus over Julemanden og noget med rensdyr, så det går helt klart den totalt rigtige vej!

Vi håber lige nu på at kunne rejse hjem på tirsdag, som jo så i øvrigt er Krapylernes fødselsdag. Og jeg har lovet Hux en fødselsdagsfest med juletræ, julemand og risengrød, når vi kommer hjem! Og når alle er helt på toppen igen, kompenserer vi for ikke-indfriede løfter her på rejsen med en tur i Lalandia og en i Givskud Zoo. Christ, hvor jeg glæder mig!

Derfor kommer jeg ikke til at være så meget online de næste dage, men jeg skal nok fortælle mere, når vi har overhalet den her ballade.