img_1190.jpgNatten i Kandy, som byen, vi har boet i de seneste to dage, hedder (I felt very much at home), forløb noget bøffet. Bette Hux skal have penicillin to gange om natten de første par døgn, og efter første runde havde han overmåde svært ved at falde i søvn. Men vi brød trods meget begrænset shut-eye alle ud i spontan sorba-dans, da han klokken lidt over 9 i morges vækkede os andre med glædes-hyl og højlydt Hugo-karakteristisk jublen! Feberen var væk som frikadellerne på et jysk middagsbord! Der var ikke skyggen tilbage! Og Hugo synes – bortset fra lidt stakåndethed og hoste – som sit gode, unge selv!

Køreturen til Pasikuda, hvor vi den næste uge skal have til huse på hotel Maalu Maalu, tog i alt næsten syv timer inkluderende en frokostpause og et stop på en srilankansk legeplads. Og ungerne snakkede, grinede, sang og hujede hele vejen! I tell no lies! Både Jon og jeg var helt på røven!

Fremme ved Maalu Maalu henunder aften (vi er 4,5 timer foran i forhold til dansk tid hernede) blev vi modtaget yderst varmt og fik hængt blomsterkranse om halsen, hvorefter vi blev indlogeret på et værelse med en lille terrasse direkte på stranden. Der er omkring 100 meter ned til havet, og imellem saltvandet og vores dør er ikke andet end en strandbar og en kæmpestor pool! Jeg lover tonsvis af billeder meget snart. Nu hvor Hugo er på vej retur mod sin vante topform, bliver der formentlig så meget overskud til det, at jeg nærmest kommer til at trætte jer med solnedgange, sandstrande og krapyler i badetøj. 😉

Hotellet er ikke børne-specialiseret – det er mere sådan honeymoon-agtigt, men personalet er så sindssygt søde og hjertevarme, og ungerne har fået hver deres tremmeseng, som står op ad vores. Desuden bød hotellets restaurant i aftes på en kæmpe-mæssig buffet af så storslået kaliber, at det fremover vil synes svært for mig nogensinde at stille min appetit i Dalle Valle hos Field’s igen. Én ting har Maalu Maalu og Dalle Valle dog til fælles – bortset fra dobbeltnavnet: Krapylerne spiser satme gratis begge steder, fordi de er under tre år gamle. Dét kan jyden i både mig og Jon (jep, han er blevet glad for den slags efter snart et halvt årti ved min side) godt sætte pris på!

I skrivende stund er ungerne netop lagt til ro i værelset, og resten af os chiller på terrassen. Vi har skruet lidt på deres søvnskema, så de her på ferien sover fra kl. 21 til 9 i stedet for 19 til 7. Det virker bare mere ferie-agtigt! Og desuden åbner restauranten her først klokken 19.30. 🙂

image imageJeg er spændt som en flitsbue på at præsentere ungerne for strand, sand og vand i morgen! Sidst, de oplevede den slags, var forrige sommer i Grenaa, og dengang var de blot fem måneder gamle og lå bare på ryggen i et UV-telt og chiller – ganske uvidende om opturene ved kombinationen af plastik-legetøj og vådt sand. Sidste sommer bød ikke på dansk strandvejr, og vi var ikke på badeferie, så man kan godt tillade sig at kalde denne omgang for deres debut! I forvejen er de voldsomt tilfredse med begrebet vand generelt, så jeg har tårnhøje forventninger.

Tusind tak for de venlige god-bedrings-ønsker og gode tips! Vi har nu slukket for air-con på værelset og forberedt os på en lun nat. 🙂

image