12539974_10153754698081886_1465318504_n

Kæft, hvor jeg elsker at være blogger! I, der læser med, er vanvittigt søde til at bakke mig op, og forleden, da jeg postede dette små-surmulende indlæg med dukket nakke og nedadvendte digitale mundviger, var et par af jer flinke nok til at give mig et kærligt los i møllen.
Jeg tænkte straks “Shit, du har sgu da ret!”, da en følger på Instagram fortalte mig, at der da plejer at skulle mere til at få mig til at få mig til at gå i baglås! Så jeg tog musen i den anden hånd og gik straks ombord i alle de mange gode forslag til alternative rejsebureauer og ditto -former, som var i mit kommentarfelt, og inden dagen var omme, havde jeg haft en vanvittigt god snak med en virkelig venlig kvinde fra et århusiansk rejsebureau om en tur til ….. SRI LANKA!

Jon havde tidligere i vores reseach-fase flirtet med netop denne destination, og da jeg havde hørt århusianerens argumenter, havde jeg meget svært ved at huske nogen som helst argumenter for at skulle nogen som helst andre steder hen!
Intet er booket endnu, de sidste ting og sager skal lige falde på plads, men i starten af næste uge skulle vi meget gerne finde ud af, om det hele kan lade sig gøre. Og hvis det ikke kan, så køber vi fire billetter til Bangkok og tomler derfra og ud i verden!

Så TAK! Tak for at minde mig om, at jeg da ikke er nogen Tude-(Mette)-Marie, når jeg alligevel er det! 🙂

I skrivende stund er Jon på herre-druk. Vi har været en form for zikzak-stive denne weekend, om man vil. Jeg var fuld i går, og han er det i dag. Jeg var til fredagsbar hos et pladeselskab, fordi en af mine gode veninder arbejder netop der, og jeg brugte natten på at tylle whiskey/sour, diskutere panda-tatoveringer og mindes datidens MySpace-flirterier med et gammelt bekendtskab.

I aften vil jeg bruge på at se resten af ‘Agent Catwalk II’ i dummekassen og læse resten af ALT for Damerne og resten af den bananasplit, jeg lavede for lidt siden. Jeg håber, I derude får en wonderful lørdag med grin, flirt, hygge, snav, fodbad, eller kalorieindtag – alt efter velbefindende. <3