vacation-1024x768
Åh, som jeg nedfælder disse ord er jeg en kende modfalden. Naturligvis er her tale om et gedigent ilands-problem, det ved jeg godt, men ikke desto mindre er jeg hamrende ærgerlig.

Men allerførst: Tusind tak for de mange input, der kom til mit spørgsmål i går, som gik på, hvorvidt vi burde være praktiske i forhold til vores februar-rejseplaner og tage en kortere tur til eksempelvis De Kanariske Øer, hvortil rejsetiden er kortere, og hvor temperaturene lavere (og måske mere børnevenlige). Eller om vi burde give den fuld æde og nappe drømmerejsen til Thailand eller Mexico, fordi det er sidste chance for at have Krapylerne med som blinde passagerer, inden de fylder 2 år d. 23. februar – og så satse på, at de ville kunne håndtere den lange rejse og de varme vinde.

Faktisk var vi allerede gået i praktik-mode og havde fundet en masse fine rejser til Gran Canaria – og vi blev noget overraskede, da vi så, at 19 ud af 20 i kommentarfeltet på aftenens blogindlæg svarede, at vi bestemt skulle rejse af Pommern til. Så vi lyttede til publikum og skiftede spor, og så faldt vi over den nærmest perfekte charterrejse til Cancún med all inclusive, 10 restauranter og ditto pools, børneunderholdning, jacuzzi på værelset og egen altan med havudsigt. Den var dyr, men ikke for dyr, så længe ungerne ikke kostede noget.

Vi besluttede os for lige at sove på beslutningen, og da vi vågnede i morges, var det begge med smagen af margaritas på tungen og følelsen af sand mellem tæerne! Vi skulle afsted! Det er nok sidste gang, vi får råd til så lækker en tur, før børnene er flyttet hjemmefra!
For en sikkerheds skyld henvendte jeg mig til rejseselskabet via telefonen for at få bekræftet, at der ikke lå et problem i, at vi ganske vist på afrejsedagen efter ferien, når turen atter går hjem til Danmark, letter med to 1-årige d. 22. februar. Men fordi flyturen er så lang, lander vi altså i Danmark om morgenen på deres 2-års fødselsdag, nemlig dagen efter – altså d. 23. februar. Faktisk blev de født henholdsvis klokken 8.46 og 9.14, og da flyet lander kl. 8.20, ér de faktisk 1 år under hele rejsen.
Men der var intet at gøre. Kundeservicemedarbejderen var ikke til at hugge og stikke i. Begge børn skulle ifølge deres pas være 1 år på hele rejsen.

CRAP!
Desværre har vi ikke mulighed for at rejse tidligere end d. 6., idet jeg har sagt ja til at deltage i en pressetur til London d. 4. og 5., og det ville jo være dårlig stil at aflyse så kort tid før. Og vi har endnu ikke haft held med at finde rejser med afgang d. 6. eller med en varighed på under 14 dage. Ikke til tropiske destinationer, i hvert fald. Man kunne også stå for al planlægning selv, men det er svært overskueligt med to børn. Charter og all inclusive var drømmen.

Så den skal lige sluges! Måske ender vi alligevel på Gran Canaria, selvom I lige har fået mig godt og grundigt tændt på noget andet. 🙂