12626091_10153766885851886_500320856_n
I DAG er det to år siden, at jeg med Instagram-posten ovenfor startede bloggen her!
Jeg husker det ganske tydeligt, faktisk. Jeg havde været på barsel siden d. 20. december, og jeg kunne stort set ikke en skid. Andet end ligge på sofaen og via netop internettet følge med i, hvor solidt og hurtigt min barselsvikar udfyldte de sko, jeg havde trådt på ELLE i fire år. Og så spise pandekager med is, hvilket jeg gjorde en masse.
Jeg følte mig aldeles tyk og talentløs, og jeg savnede sådan at lave noget. Alle mine veninder gik jo på arbejde, så de havde forståeligt nok ikke tid til at sidde ved siden af en sofa (der var ikke plads i den til andre end mig) og glo på en hval.

Jeg delte billedet og budskabet ovenfor på Instagram fredag d. 24. januar 2014, og i løbet af de næste par timer fik jeg 72 positive tilkendegivelser, og én foreslog, at bloggen grundet indholdet af min vom skulle hedde TWINPEAKS. Jeg fik så stor optur på, at jeg resolut satte mig ved skærmen, købte domænet, fiflede en header sammen i Photoshop, skrev en introduktions-side med forklaring om bloggens eksistensberettigelse (eller mangel på samme) og derefter bloggens første indlæg, som kan læses her. Det tog i alt tre timer, og da jeg efterfølgende rejste mig op efter at have siddet på en billig IKEA-spisestol i al den tid, havde jeg så ondt i mit bækken, at jeg nærmest troede, ungerne var på vej. Jeg var nødt til at ligge ned i to dage, men nu er jeg heldigvis én af dem, der kan blogge horisontalt, så det gik alligevel.

Da Jon kom ind af døren samme eftermiddag, fortalte jeg ham om mit lille projekt, og han blev enormt begejstret. Det tager altså sin mand, vil jeg mene. Der er nok nogle, der ikke er fans af, at konen pludselig gør det til sin hobby at fortælle om sig selv og sin hverdag på nettet. Men han har fra starten været fan, og igennem alle de 15 måneder, jeg endte med at være på barsel, læste han alle mine indlæg højt for mig, enten før eller efter, de er blevet postet. Det gør han ikke mere, men han siger da, at han læser det meste. 😉

På de forgangne to år er det blevet til i alt 897 indlæg (inklusive dette), 28.693 kommentarer og en masse krammere med folk, jeg kun kender gennem dette forum, på gaden. Jeg har fortalt jer om, hvordan jeg fik skovlen under Jon, om vores bryllup, der har været et interview med Jon. Ja, mens jeg ventede på ungernes ankomst, nåede jeg sågar at fortælle om min tur til Miami inkluderende lapdance på mandestripbar.
Siden har jeg  pralet med min krapylfødsel, jeg har sludret om, hvordan jeg synes, det var at være single, dengang i slut-20’erne, hvor alle mine veninder fødte unger til højre og venstre, givet nutidens singler en kærlig opsang, filosoferet lidt over det med, at jeg tit beskyldes for at være i godt humør, skrevet lidt om vores rod i hjørnerne, tænkt over, hvad jeg mener om at vise sine poder frem på de socialer medier.
Desuden har jeg skrevet lidt om, hvordan mine unger har seks forskellige bedsteforældre, har fortalt, hvordan det er at have en gammel sorg, filosoferet over det med at blive forældre og om, at det tager to år helt at forstå, hvordan man passer ind i morrollen, vist billeder af min skrækkelige tøjstil tilbage i 00’erne, skrevet om (ikke) at have ambitioner, forklaret hvorfor jeg aldrig skal have silikone i brysterne og meget mere.

Tak til jer, der har været her fra start, til jer, der er kommet til undervejs, til jer, der er blevet trætte af mig og er smuttet ugen (I læser nok ikke dette, men I andre må hilse, hvis I kender dem) og til jer, der læser med for første gang. Udelukkende på grund af jer, kan jeg leve af min hobby, og det ville jeg ønske, alle gjorde, for det er virkelig med til at gøre livet ustyrligt morsomt. Jeg håber at møde en masse af jer ude i verden også i løbet af det næste år, og hvis jeg gør, så stik mig lige en albue i siden, så giver jeg en krammer. 🙂

Tak for min fødselsdag! <3