12544253_10153746754826886_1270915523_o

I går havde jeg lang dag på kontoret. Det har jeg kun haft én gang før, men nu, hvor jeg ser frem imod en februar måned, der kræver mit fulde tilstedevær på hjemmefronten grundet min ægtemands forpligtelser på Husets Teater, aftalte vi, at jeg ikke behøvede komme hjem mandag. Han skulle nok stå for Krapylernes underhold, bespisning, bad og i-seng-læggeri.

I stedet gav jeg mig god tid på kontoret, fik sludret en masse med Christina og havde klokken halv otte en middagsaftale med Kopiernes Mor.
Det gik stødt og godt hele dagen, jeg fik ordnet en masse, men da mørket faldt på, og jeg var helt alene i Hi House, mærkede jeg trætheden snige sig ind på mig. Mine unger, som ellers har vundet priser for deres sovehjerter, udfordrer den del af vores familiestruktur for tiden, hvilket efterlader Langemor med lange babser og rande under øjnene. Jeg har været meget selvsikker i forhold til at være konsekvent, når det kommer til baby-søvn-træning, og det er jeg i teorien også stadig.
Sagen er blot den, at Hugo og Berta hidtil har været nemme at lægge. Og i disse uger er de det ej. Og når mine øjesten er triste, bliver jeg det også, og så ryger principper og teorier meget lettere ud af vinduet. Og så er der ikke meget søvn tilbage til MM. Men vi arbejder på det, og alt er jo som bekendt en fase. (Det hører man tit som småbørnsforælder).

Og der sad jeg altså i går – på mit fine kontor med matte sokker og en lyst til at gå i biffen. Jeg havde dog ikke tid grundet min middagsaftale, og derfor gjorde jeg noget andet. Jeg slukkede alt lys på kontoret, loggede på Netflix, smækkede benene op på skrivebordet og så Channing Tatums måske første film (den, hvor han mødte sin kone) ‘Step Up’ fra 2006. Imens jeg spiste Nutella med ske (jeg havde intet brød). Filmen er aldeles uudfordrende, hvilket passede mig helt perfekt, og da jeg et par timer senere spankulerede ned på MASH, følte jeg mig nærmest udhvilet!

12544147_10153746754776886_1303457930_o
Nina og jeg spiste møre mørbradbøffer, og selvom den på min tallerken øverst måske ikke ser ud af meget, var den det altså!
Til dessert bestilte jeg naturligvis profiteroles, og så skulle vi også have en cocktail. Det var jo mandag! Og pludselig står man med en regning på 600 kr. pr. snude! Jeg mener så bestemt, at måltidet var pengene værd, men jeg kan alligevel blive lidt overrasket over, hvor hurtigt, man kan få brugt ret mange gryn, når man ikke ser sig om.
Og ungerne? De lagde sig naturligvis til at sove uden dikkedarer! Når mor alligevel ikke er hjemme, kan man jo lige så godt lad være med at kalde på hende. Sneaky little bastards. 😉

12546112_10153746754856886_1249638937_o