12506619_10153733890191886_734720715_n
Så er TWINPEAKS satme flyttet hele vejen fra Vesterbro til Østerbro – i hvert fald sådan rent udgiver-mæssigt! Og hvad federe er: Det nye design er skudt af, og min nye velkomstmåtte er blevet rullet ud i toppen af hele molevitten!
Billedet øverst (også kaldet ‘headeren’), som meget gerne skulle illustrere mit lille “univers” her på domænet, om man vil, blev skudt en sen aftentime et sted på Amager i finalen af det forgangne år. Stylisten er min gamle ELLE-kollega, Lois, fotografen (som stod på en ret høj stige for at tage billedet) er Petra Kleis, der som bonusinfo også er tvillingemor, og tingene er mine! Undtagen sutterne – de er Krapylernes.

Lige nu er I, der læser med, fri for ‘Læs mere …’-featuren, som ellers har været en fast del af bloggen. Jeg synes, det giver et flottere overblik på forsiden, når alle indlæg er foldet på midten. Men det kunne ikke lade sig gi’ sig lige nu. Det følger måske senere. Desuden har jeg fjernet de forskellige “faner” med kategorier, da jeg blev enig med mig selv om, at den slags snarere hører hjemme på et modemagasins website og ikke på en blog. Ikke på min, i hvert fald. Der mangler lige at blive klippet en tå og hugget en hæl hist og her, og mobilversionen skal også finpudses, men man har lovet mig, at det spiller tip-top meget snart.

Imens IT-kyndige mennesker på Strandboulevarden har knoklet bag kulisserne med bloggen her i eftermiddag, tog jeg tidligt fri og hentede ungerne. Derefter kørte vi med offentlig transport til Field’s, hvor vi mødtes med min drømmemand. I fællesskab slap vi ungerne løs i centrets plastikemballerede legeland i en time, inden vi alle indtog dagens dinner i restaurant Dalle Valle på samme etage. Hvor børn indtil tre år i øvrigt spiser ganske gratis.
Jeg tror, man skal have børn for i sandhed at kunne prissætte noget så vidunderligt lavkulturelt, som på samme tid fungerer så absolut uovertruffent! Det er som Oslo-båden på land. Det er ikke pænt, der er ingen luksus på drengen, men det er laveste fællesnævner, og alle i familien tog smilende og mætte derfra. Har man endnu ikke prøvet den kombi, bør man unde sig selv det. Så fremt, man har børn, that is. Ellers er det bare weird.

Krapylerne sover nu sødt i hver deres tremmeseng. Forleden beskrev jeg, hvordan de nogle dage vågner (alt for) tidligt. De fleste nætter sover de til deres ros i hvert fald 11 timer, og ofte bliver det faktisk 11 og-en-halv. Altså til kl. 6.30. For de kommer altid i seng kl. 19.
Et par læsere ville vide, om vi havde overvejet at sende dem til køjs en time senere for at få en times mere søvn i den anden ende, og for at svare på det spørgsmål: Nej, det har vi ikke, og det skyldes, at vi elsker vores voksen-aftner. At vi har tre-fire timer alene som kærester om aftenen, hvor vi kan nyde bøffer eller bananasplit, stene Netflix, skrive blogindlæg (mest mig), spille Upwords eller X-Box (mest Jon) eller gå ud at spise, hvis vi kan overtale et familiemedlem til at tage sofavagten, er mere værd for os end den ekstra time under dynen om morgenen. Og ungerne ér grydeklare klokken syv.

Meget apropos ovenstående vil jeg nu ringe af og begive mig ind i sofaen for at nyde et par timer i selskab med kimen til mit kærlighedskuld. Med ønsket om en fin-fin mandag! Jeg håber, den “nye” blog vil bekomme jer vel. Fingers crossed! 🙂 Input og kommentarer modtages som altid hjertens gerne. Man skal trykke på overskriften for at komme ind på selve indlægget og kommentere, har jeg fundet ud af. Jeg arbejder på at fikse det, så man kan kommentere fra forsiden – men indtil da håber jeg, at man vil gøre sig den ekstra umage for at kommentere alligevel. 😀