sleepcat
Jeg har sovet tre lure i dag! For en person, der sædvanligvis har svært ved at falde i søvn, er det altså en bedrift, man nærmest kan være stolt af.
Aarhus tog hårdt på os, kan man sige. Det er ikke noget, byen i sig selv kan gøre for, men med syge børn og en mand på job, blev det til ret meget frem og tilbage i samme rille og knap så meget chill. Når jeg så i ny og næ alligevel begav mig på gaden med ungerne, skulle jeg lige bære dem ned fra 4. sal. Og ikke mindst: Op igen. Faktisk også en bedrift, jeg er relativt stolt af! Jeg har flere gange i den forgangne uge båret to styks Krapyler a’ hver 13 kilo fra stueplan til penthouseniveau på én og samme tid. Jeg prustede mere end en fransk bulldog i løbetid, da målet var nået. Særligt fordi, min last jo ikke ligefrem sad stille og balancerede på mine arme. Men jeg får heller ikke trænet det, jeg burde for tiden, så det er nok meget godt. 🙂

I går aftes ankom vi til Langehjemmet idet lørdag blev til søndag. Jon og jeg takkede hinanden for, at vi ikke længere bor i Vestergade, da vi så ville skulle have sparket os frem blandt fulde folk og taxaer. Ungerne sov det meste af turen hjem og næsten helt til klokken næsten otte i morges. I skrivende stund er de i legeland med deres moster, og Jon og jeg har vor første fælles børnefri stund siden november. I kid you not. Og den tid bruger vi på at vaske tøj, rydde op og ordne ting, som ikke er blevet ordnet, fordi vi har været i Aarhus. Og har børn. Og ja, jeg blogger lige lidt for min egen fornøjelses skyld, mens Jon køber visum til Sri Lanka. 🙂

Yes, der er mange hverdage i det lille Langehjem, og nogle er mere festlige end andre. Heldigvis er hver hverdag fyldt med små stykker af gode, dejlige og awesome ting, og det er dem, jeg husker, når jeg fuldstændig baldret rammer puden om aftenen. Lige nu er de akkompagneret af tanken om, at vi i morgen om præcis en uge sidder i flyet mod kridhvide sandstrande med kufferten fuld af spand, skovl, faktor 50, UV-sikret badetøj og udsigten til at skulle ikke en skid. 🙂