Fotografi den 05-01-16 kl. 11.35 #2 Fotografi den 05-01-16 kl. 11.35 #3Fotografi den 05-01-16 kl. 11.36 #6

I dag er jeg iklædt en dejlig, himmelblå strik af mærket Style Butler, og selvom den er slank i det, er den lun og læks, hvilket må siges at være et credo i disse dage. Vejret opfører sig som en 16-årige hormonforstyrret fotomodel. Smukt som fanden, men uuubehageligt.

Grunden til, at jeg på fotograferierne ovenfor har stukket snotten så langt op i hovedet på kameraet  er, at jeg så gerne vil fremvise de smykker, jeg i dag har valgt at iføre mig. Mine øreringe er fra Zabel og kan findes her hos A-hjort. De er forgyldt med rosaguld, hvilket adskiller dem lidt fra de øreringe, jeg ellers plejer at smykke mig med. Den korte halskæde er fra Halberstadts Petit-linje, og den lange er min julegave fra Jon, den snyder.

Jon og jeg havde af voksne og velovervejede årsager besluttet ikke at give hinanden julegaver i år. Vi havde svært nok ved at finde tiden til at købe gaver til de øvrige af familiens medlemmer (og jeg står selvfølgelig også altid for min fars julegaveindkøb), så tanken om at skulle prøve at være romantiske og originale med hinanden i tankerne på kommando droppede vi til fordel for nye computere. Jeg overvejede et kort sekund alligevel at købe et årsmedlemsskab til Parken til Jon, som jeg ved, han ønsker sig, men jeg droppede det, da jeg tænkte, at det var synd for ham, at han så ville skulle stå dér og blomstre uden gave til mig. Som aftalt.

… Klip til scenen med Jon, der efter at alle gaver er pakket op, haler en ekstra ud af ærmet og giver til mig sammen med en forberedt (og meget smuk) tale om kærlighed og sammenhold. I gaven var halskæden, som kan ses herover. Der er to små sten og en lidt større, og de repræsenterer selvfølgelig Krapylerne og Jon. Jeg elsker det og ham og den! Og den klæder mig da helt godt, ikke? 😉
Halskæden er fra Stine A. Min mand er nemlig kløgtig. Han har engang hørt mig sige, at jeg godt kan lide hendes smykker, så nu udvælger han altid fra hendes kollektion, når han ønsker at juvellere mig, og jeg klager ikke. Halskæden kan også ses på A-hjorts webshop her.

Apropos ingenting skal jeg i aften ud at spise med en veninde på den restaurant, der ligger i toppen af Christiansborg!
Jeg har hørt blandede anmeldelser af stedet, men det skal ligesom prøves, tænker jeg. Jeg aner ikke, hvor man kommer ind henne, men jeg håber, vi finder det hurtigt og ikke skal fryse måsen i laser udenfor for længe. 🙂

Hvis man er til det, kan man eventuelt bruge ti minutter på den video-blog, jeg postede tidligere i dag. Hvis ikke, kan man eventuelt undlade.
GOD dag! Og TAK for den fine, fine respons på min “nye” blog! Al den konstruktive kritik er sendt direkte videre til teknikeren, og mange af de små fejl havde jeg ikke selv øjet, så I, der gjorde, skal have mange, mange tak for jeres tid og engagement! <3