img_0511.jpeg

Indlægget er sponsoreret af Airwick Life Scents.

Jeg har været på overarbejde i dag. Normalt stempler jeg ind på Hi House klokken 9 og ud klokken 15, men i dag har jeg måtte knokle selv efter, at solen var gået ned og mine børn lagt til ro. Også selvom jeg burde pakke kufferter, da vi i morgen ved daggry rejser mode Aarhus. Pligten kaldte! Og jeg måtte lystre!

Mit job gik i aften ud på at teste Airwicks seneste produkt, og her er altså tale om den farverige, lille djævel på billedet herover. I en tid, hvor neutralt-udseende duftlys synes at bugne i markedet. Hvor beige toner toner frem, og hvor nude er det nye nude. Her har Airwick valgt at gå imod strømmen! De har taget kampen mod kønsløsheden op, sagt “No!” til det strømlinede og altså skabt en række af farverige duftlys, der er indkapslet i et lille glas, som er dekoreret med glædevækkende motiver. Og duftlyset har ikke blot én farve! Nej, det skifter farve fra blå over purpur til en varm fusia tone alt imens, at duften ændrer sig gradvist i al den tid, vægen brænder.

Min opgave gik altså ud på at læse en dødgod bog alt imens, at denne lille hyggespreder gjorde sin ting i baggrunden. Og vi gjorde det nu ret godt begge to, vil jeg mene. I virkeligheden handler det med duftlys for mig at se meget om intentionen. Når man gør sig den umage at tænde sådan en fætter, er det fordi, man mener det. Så skal der knagme hygges! Lyset her har en behagelig duft, og den er til den kraftige side. Det er designet således, at duften forandres undervejs og altså gerne skulle gøre det sådan, at man slapper mere og mere af. Det er smart og gennemtænkt til sidste voksdråbe!

Jeg takker for en hyggelig aften! Når det er med dén på, arbejder jeg hjertens gerne over igen en anden aften! 😉

Det lys, jeg har testet i denne omgang, hedder  noget så eksotisk som ‘Turquoise Oasis’, og om det siger Airwick selv:
“Nyd den uberørte skønhed i turkis oase med dufte af drivtømmer, saltvand og lun vind. Life Scent har en unik duftteknologi, som leverer ikke bare en, men hele TRE duftakkorder, som veksler dynamisk. Med Life Scents™ skabes en flerdimensionel og levende oplevelse, hvor duftene ligesom fortæller en historie, når den ene akkord afløser den næste. Duftene skifter præcis på samme måde, som lysets farver veksler en ad gangen”.

Lysene koster 54,95 kr. og kan købes i Føtex og Bilka.