12489939_10153738132006886_2009599205_o

Sådan noget som nytår bringer det bedste op i os bloggere!
Der ér nu ikke noget som at lægge et gammelt år i seng, der kan få os til at blive ekstremt inspirerende og love guld og grønne kostplaner for det nye år. Jeg skal selvfølgelig også nok følge trenden og dele et indlæg, hvor jeg fortæller lidt om mine planer for det dugfriske 2016, men inden da kunne jeg godt tænke mig at lege lidt Rasmus Modsat og således dele ti ting, jeg virkelig glæder mig til at undgå i det år, vi netop har flået hul på. 🙂

1) At gå på juicekur i januar. Eller i februar … Eller marts …

2) At få flere børn. Nix, nein, niet, no a chance!

3) At løbe en marathon. Eller en halv-marathon. Eller bare ned til bageren.

4) At klippe mit hår kortere, end det er nu. Tværtimod drømmer jeg om at lade det vokse lidt længere og så farve det karamel-kulør igen til sommer.

5) At poste et billede på Instagram fra 90’erne af Johnny Depp og Kate Moss, dengang de var kærester. Den trend har jeg aldrig rigtigt forstået.

6) At springe ud som vinterbader. (At hoppe i vandet, når det er vinter, svarer for mig at se til at falde på cykel med vilje).

7) At begynde at sylte ting, som jeg kommer i små krukker med hjemmeskrevne labels på.

8) At få en piercing i næsen.

9) At starte til line dancing.

10) At flytte til Belgien.

🙂

Her kan man i øvrigt læse 10 ting, jeg aldrig kunne finde på at gøre, og så er der selvfølgelig også 10 ting, jeg sagtens kunne finde på at gøre. 😉