julegave

Indlægget er sponsoreret af Unicef.

I sidste uge udloddede jeg i samarbejde med Unicef og Bloggers Delight fem julenødhjælps-pakker fra Unicef. Gaverne indeholder hverken LEGO eller makeup-fjerner, men de kommer sikkert til at vække lige så meget glæde – omend ikke mere – der, hvor de skal hen. Pakken indeholder nemlig et varmt tæppe, beriget mælk og nærende jordnøddepuré, som kan være med til at redde liv.

Nu er det jo satme ikke fordi, jeg vil have, at man skal have dårlig samvittighed over at ønske sig materielle ting i julegave, eller at man skal droppe gaverne til venner og familie og i stedet sende alle sine skejser mod Unicef. Det gør jeg heller ikke selv!
Men en lille kombi kan jo være fin! Hvis man deler lidt af sit overskud og investerer i en lille ting, som kan hjælpe folk, der trænger, er julens budskab helliget, og den gode karma sendt videre. Bare en idé! 🙂

Der var rigtigt mange, som deltog i konkurrencen om at vinde en gave, som faktisk kun vil glæde andre end den, der vinder. Det er sgu da overskud!
Og det var ret rørende at læse, hvem I gerne ville give gaverne til. Der var alt fra overskudsagtige mormødre, døtre på 11, som bekymrer sig om verdens dårligt stillede, veninder med forkærlighed for velgørenhed og mange flere!
De fem vindere blev Sara Lindeskov, Kristina Slot, Cathrine Sonn, Sofie Vennike og Camilla Hovej!
TILLYKKE, d’damer, og tak fordi, I deltog og derved var med til at skabe opmærksomhed på Unicefs verdensgaver! Der er mails på vej til jer fra de gode folk hos Bloggers Delight. 🙂