Indlægget er sponsoreret af Epson.

Jeg måtte lige have Jon til at stikke næsen forbi kontoret for at installere min nye printer. Jeg havde ærligt talt ikke engang gjort forsøget først selv. Tidligere i mit liv var jeg ellers ret selvstændig. Jeg havde (som mange singlekvinder) lidt et mantra kørende om, at jeg fandme kunne klare mig selv, hvis det skulle være, og så var jeg heldig, at min lillesøster er yderst bevendt med en slagboremaskine. Og jeg gik først fra VHS til DVD-afspiller i 2010, så jeg er nok heller ikke tidligere blevet udfordret det store på teknikken.

Og nu, hvor jeg har scoret Langemanden, har han overtaget al teknik i mit liv – undtagen den på bloggen. Jeg har kollektivt ejerskab i noget så fancy som en Blueray-optager, en DVD-afspiller, en XBox, to fladskærms-TV og en juicepresser. Og nu har jeg altså på kontoret fået en ny printer – og den kan det hele! Det HELE, siger jeg!
Den kan både scanne, faxe, kopiere, naturligvis printe – og sejest af alt: Den kan printe fotografier på ægte fotopapir! Det er simpelthen det vildeste, og jeg føler mig som den sygeste first-mover, fordi jeg har sådan en sej én! Jeg kender ikke andre, der har én, faktisk! Men det får de sgu nok snart, nu hvor den ikke er dyrere.

Jeg har så mange billeder, jeg længe gerne har ville have op at hænge, og nu har jeg købt lyse træ-rammer i Søstrene Grene og fået printet blandt andet det billede af mig og ungerne (og de 15 kilo vand, jeg havde i kroppen) præcis én uge før, de kom til verden, samt et af krapylerne på slæb hos deres farfar i Gilleleje. Jeg har selv printet! Og faktisk har jeg også selv indstillet internetforbindelsen på printeren, og sandheden var naturligvis, at det var let som at klø sig i nakken. Producenterne ved velsagtens, at de skal gøre det nemt, så vi kan tage os sammen til at få anvendt vores isenkram.

Noget ekstra-fikst er, at man kan udskrive fra sin iPhone. Det har jeg gjort med alle de billeder, jeg har printet indtil videre, og det er jo alligevel dér, jeg har dem.


Printeren fødes med blæk til to års forbrug, så man kan printe løs i stakkevis, før man skal til at tænke på at købe nyt, og jeg glæder mig sådan ved tanken om alle de billeder, jeg fremover kan printe. Den printer både i A4-format og i almindelig fotografi-størrelse på 10 x 15 centimeter. I denne weekend er jeg på en 24-timers smuttur til Malmø med to af mine bedste veninder, og jeg har planer om at få taget et billede af os alle tre sammen, som jeg kan printe ud på mandag og have liggende under mit gennemsigtige skriveunderlag på kontoret. Desuden er jeg begyndt at lave personlige julekort til venner og familie med billeder, jeg har printet ud på min egen printer. I sidste uge sendte jeg et billede af ungerne på en julekarrusel til min far og hans Elke med en julehilsen fra krapylerne bag på.
Corny, indeed. Fantastisk, even more so! 🙂

Vi har også planer om at lave en familie-væg i Langehjemmet med billeder af krapylernes bedsteforældre, mostre og faster, så vi kan snakke om dem, når de ikke er her. Det er jo ikke dem alle, de ser lige ofte, men de synes begge to, det er bomben at genkende sig selv og andre på billeder. Når væggen er færdig, vender jeg naturligvis retur med fotodokumentation.

Printeren hedder Epson EcoTank ET-4500, og den koster 3.495 kr. For de penge får man to års blæk inkluderet, og fordi den er indrettet, som den er, nedsætter printeren udskrivningsomkostningerne med cirka 70%. Læs mere om printeren her. Jeg ved ikke vildt meget om printere, men jeg er blæst om kuld af den her! Den kan det hele, den er nem at hitte ud af, og billederne er mega-flotte. Jeg KAN ikke se forskel på dem, jeg printer, og dem, jeg ellers har bestilt hjem ude i byen! Blot er det vigtigt, at man vender papiret rigtigt i printeren. Altså med glanssiden OPAD … Ellers ender det, som det kan ses herunder til højre (Abe med hænderne for øjnene-emoji). Det ligner noget fra filmen ‘The Ring’, og det holder mine nerver altså ikke til.