Okay, it’s a fact! Jeg KAN ikke sove, når jeg har drukket noget med Redbull aftenen før. Heller ikke selv om det bare var en enkelt drink. Eller okay, to enkle drinks! Derfor ligger jeg nu her i det svenske morgen-mørke og blogger, mens mine veninder sover lydløst (seriøst, de er begge to typerne, der knap vender sig om natten – det er faktisk lidt creepy).

Jeg er i Malmø, hvilket faktisk ikke er noget, jeg sådan har praktiseret specielt meget. Måske er det fordi, at første gang, jeg var her, var det med min ekskæreste, og vi kom så voldsomt op at skændes (eller – det var som oftest ham, der skændtes ad mig, faktisk), så han skred, mens vi spiste frokost på Jensen’s Bøfhus. Så de minder, jeg har fra byen, er ikke hyggelige og fulde af kanelbuller og Ahlgreens Bilar. 

Until now!
Jeg har ganske vist ikke spist hverken boller eller biler, men i går ankom mine to bedste girls og jeg først på eftermiddagen til byen, hvor vi indledningsvist brugte nogle timer på at shoppe. Alt er lige 20% billigere herovre, fordi den svenske krone står i 81 danske basseører, og de har eksempelvis umanerligt mange fine ting til indretning af hjemmet. Jeg fik købt både lyskæder til køkkenet, opbevaring til børneværelset og en flot, grøn marmor-dims til kontoret. Ret tungt at slæbe hjem til hotellet. 

Vi bor på hotel Renaissance, og det er vanvittigt pænt! Og der er pay-per-view på værelset, så inden jeg lagde makeup på begge mine veninder, så vi ‘Ant-man’ og spiste svensk chokolade i dobbeltsengen.
På disse 24 timer når vi således både at spise frokost sammen, gå på shopping, have videoaften, spise middag sammen OG i går besøgte vi også en natklub. Når damerne får øjne, skal vi spise brunch sammen, og således har vi nået flere venindeting det seneste døgn, end vi normalt når på en måned. 🙂

Jeg savner krapylerne, må jeg indrømme. Det er ikke mere end 14 dage siden, jeg var i London, og jeg er ikke rigtigt vant til at overnatte væk fra dem, så måske det også kan tjene som forklaring på, at jeg ikke kan sove. Derfor har jeg også bedt om fri på mandag, så jeg kan hænge ud med mit yndlings-team, for selvom de (særligt Hux) kan være relativt udfordrende bekendtskaber for tiden, når man bare er en middelmådig førstegangsmor, der ikke taler baby-skrignings-sprog, så er der simpelthen ingen vej udenom, at de to hjemmelavede mennesker og deres far udgør en kerne i mig, som for fem år siden ikke engang fandtes, og som nu styrer alt.
Jeg er til stadighed på røven over, hvor sandt det er. Kontrollen over mit eget liv er for en stor part taget fra mig, mange flere ting skræmmer mig end tidligere, jeg har aldrig før været så træt, og jeg anede ikke, at det var menneskeligt muligt at elske så mange, så meget og så højt. <3 
Det hele er en stor, kærlig rodebutik, som ungerne er direktører i, hvor Jon og jeg er ansatte og bliver kostet rundt, og heldigvis kan vi snige os ud i kopirummet og snave i frokostpauserne. 😉

Hey! Glædelig anden søndag i advent!