12358160_10153687092396886_1301515555_n
At blive klippet er på mange måder som at gå fra en kæreste, er jeg begyndt at erkende.

Jeg besluttede mig først på efteråret for, at jeg ville have, der skulle ske en forandring oven på mit hoved. Jeg gik i nogen tid og overvejede forskellige alternativer til den frisure, jeg allerede havde i forvejen. Der var sådan set ikke noget galt med min frisure, den var bare blevet kedelig. Vi havde været sammen for længe, kan man sige. Jeg synes, den var for krævende. Jeg kæmpede og kæmpede og fik ikke det tilbage, jeg forventede.

Til sidst forelskede jeg mig i en nyere model: En ung, smart page!
Lige så snart, tanken om at skifte min gamle frisure ud med en page, kunne jeg ikke tænke på andet. Jeg brugte ingen tid på min gamle frisure, jeg gjorde mig ikke umage. Jeg lagde slet ikke noget arbejde i at klinke skårene – jeg ville bare VIDERE!

En torsdag aften gjorde jeg det så. Jeg gik skridtet ud og forlod mit gamle hår for pagen. Og jeg elskede den! Den første uge var alt hedt og vildt! Jeg gjorde mig umage med mit nye “forhold”, om man vil. Jeg krøllede, glattede og stylede min page, og jeg var vild med den. Den kunne en masse, min gamle frisure ikke kunne, og det hele var nyt og spændende.

Men efter et par uger begyndte jeg at tænke lidt tilbage på mit gamle hår engang imellem. Jeg havde set alle pagens tricks, og selvom det var nogle andre end dem, min gamle frisure havde, var der måske ikke helt så mange af dem, når et kom til stykket. Og pludselig kunne jeg ikke rigtigt huske, hvorfor det var, jeg blev så træt af mit gamle hår. Jeg glemte langsomt alle vores “skænderier”, alle hårkriserne, den lange tørringstid og det faktum, at jeg synes, det vores forhold var blevet kedeligt. Jeg kunne pludselig kun huske de lykkelige stunder med vind i håret og høje knolde, og så begyndte jeg at savne min gamle frisure.
Min nye, smarte page føles pludselig irriterende. Nok er den yngre og mere hip, men når man er så gammel som jeg, kan det altså være hårdt arbejde at skulle holde røven op på nogen, der helst skal aes og glattes hver dag for at fremstå velplejet.

Nu er jeg fanget i mit nye forhold. Jeg kan kun drømme om min gamle frisure – it’s gone, og jeg kan ikke gå tilbage. Min eneste mulighed er at arbejde på pagen. Hvis jeg nu sørger for, at vi laver nogle hyggelige ting sammen – altså hårkure, krøllerier, glatteaftner og alt sådan noget, pager godt kan lide, så kan det være, at kærligheden atter kommer til at blomstre som de uger, hvor jeg var nyforelsket.
Og hvis ikke, må jeg jo bare håbe, at den med tiden (og lidt pres fra min side), forvandler sig til min “ekskæreste” … 😉