12319687_10153675973771886_1582505338_n
Der er gået inflation i ordet ’skat’ for mig.
Tidligere i mit liv var jeg ellers ikke typen, der smed om mig med det kælenavn. Jeg har en tendens til at kalde mine veninder ‘babe’, min søster kalder jeg ‘Fie’, og min far kalder jeg far. Min ekskæreste kaldte jeg ‘baby’, fordi jeg synes, ’skat’ var alt for mondænt.

Jon har jeg altid kaldet det hele – bortset fra det, han er døbt. Jeg synes såmænd, Jon er et pænt navn, men det dækker det jo bare ikke for mig. Jeg kalder ham ’skat’, ‘baby’, ‘mit livs lys’ og det, der er værre og endnu mere klistret. Hidtil har det været let at holde styr på, fordi han var den eneste, jeg sådan havde for vane at overøse med verbal sukker. Men så kom Krapylerne til. ‘Krapylerne’ kalder jeg dem faktisk kun her på bloggen. Derhjemme hedder de ‘Bertie’, ‘Hux’, ‘Bøf’ eller mest af alt ’skat’!

Og nu kan jeg ikke styre det længere.
Jeg kommer til at kalde alle skat. Mine veninder, min far, og forleden, da en Hi House-kollega viste mig et billede af sig selv i den brudekjole, hun netop har investeret en mindre formue i, reagerede jeg ved at sige “Ej, hvor ser du SMUK ud, skat!”. Det var ret akavet og fik mig til at lyde som en overgearet bøsse, og jeg valgte at hoste og forlade lokalet med dukket nakke som resultat heraf. 🙂

Men jeg har dog skruet ned for den helt sindssyge kælenavns-Tourette, som jeg led af, da ungerne var helt små… 😉