Indlægget er sponsoreret af Oreo Peanut Butter Flavour

Okay, jeg havde vist misforstået opgaven .., jeg troede, at jeg skulle OPFINDE en opskrift på en kage, som indeholdt Oreos Peanut Putter Flavour. Men når jeg snager hos de andre bloggere, som også er med i den her kampagne, kan jeg se, at jeg bare skal FINDE en opskrift. Anyway! Jeg er min egen lykkes smed! Jeg har lavet en opskrift, jeg har bagt en kage, det gik overhelehovedet slet ikke som planlagt, men når enden er god, er alt som bekendt godt, og den her mås i metaforen var af Kardashian-kaliber! Min kage smager awesome! Og hvis man ikke tror mig, kan man bare gå til @mmleilange på Instagram og se en video af Jon prøvesmage den.

Opskriften kommer her.

Man skal bruge:
300 g sukker
300 g mel
75 g smeltet margarine
2 æg
2 dl letmælk
50 g kakaopulver
1 tsk vanillepulver
2 tsk bagepulver
1/2 rulle Oreos Peanut Butter Flavour og 1/2 mere som pynt til bagefter

Man smelter margarinen, og mens man gør det, pisker man æg og sukker sammen, til det bliver hvidt. Når det er gjort, blander man aaaalle de andre ting i – gerne med en dejskraber, lige så forsigtigt.
Til sidst skærer man alle sine Oreos i seks stykker, som man forsigtigt vender i dejen.
Herefter putter man hele molevitten i en rugbrødsform og bager det ved 200 grader i en halv time.

Resultatet er en gateau marcel-agtig kage med en blød kerne og små, crunchy stykker af Oreo i. Jeg pyntede kagen med flere små stykker Oreo, og blandingen af den knasende kiks og den smattede-bløde kage er ret fantastic!
Jeg må hellere sikre mig mod sagsanlæg ved at huske at skrive, at denne opskrift jo indeholder æg, som i denne udgave ikke bliver gennembagte. Hvis man frygter salmonella, kan man med fordel give kagen 10 minutter mere i ovnen … 😉

Nu kommer vi til sagens (bløde) kerne. Jeg har fået lov at udlodde 64 ruller Oreos Peanut Butter Flavour – Limited Edition til en læser. Det, man skal gøre for at deltage, er at dele en opskrift, som indeholder Oreos Peanut Butter Flavour, i kommentarfeltet. Man behøver ikke lege Ole Opfinder – det skal bare være en opskrift, som Oreos ville klæde.

Må den sprødeste kiks vinde! 😀