12283026_10153658166306886_1622539304_n

Oh, my GAWD!
Bedre kan det simpelthen ikke udtrykkes – jeg havde det simpelthen så sjovt i går aftes!
Efter flere måneders forspil var tiden endelig kommet, hvor jeg skulle læse op af mine gamle dagbøger i fjerneren. Jette, som er tilrettelægger på programmet, havde læst hele molevitten og valgt nogle uddrag, som var værdige til recitering.

I går eftermiddags mødtes alle vi, der skulle filmes denne aften, og inden, vi havde hilst på hinanden, afholdt vi generalprøve. Det vil sige, at vort første møde med hinanden, var et oprids af hinandens teenage-personager. Og det var simpelthen så underholdende at være vidne til de andre damers oplæsninger, at jeg græd af grin, til jeg ikke længere havde makeup på kinderne. Der var folk med underlige aliasser, folk, der havde bidt i nåle og folk, der havde fundet sig selv med bukserne nede om anklerne udenfor forsamlingshuse i provinsen. Det var episk!

Da aftenen kom, skulle jeg læse min dagbog som den næstsidste, og jeg havde en god portion sommerfugle i maven, for alle de andre var blevet modtaget særdeles godt af publikum, og på forreste række sad mine to bedste veninder med deres mænd, min egen mand og min søster.

Under oplæsningen, mens jeg genfortalte om min overraskelse, da jeg opdagede, at mit  datidige hjertes udkårendes havde erhvervet sig et Baywatch-idols 90’er-sextape (VHS-udgave, naturligvis), kom jeg til at kigge op over kanten af min bog. Her fik jeg øjenkontakt med Hanne, min veninde, hvis ansigt mest af alt lignede masken fra SCREAM-filmene i ren forvredet morskab. Jeg spruttede af grin og måtte tage mig alvorligt sammen for at kunne fortsætte.

Jeg var helt høj bagefter. Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt, og det mest inspirerende var, at selvom vi otte damer, som læste op, så helt forskellige ud, spændte aldersmæssigt fra 20 til 40 og kom fra forskellige steder i landet, havde vi det så svinehyggeligt sammen, for vores dagbøger handlede jo i grove træk om det samme. Vi er jo de samme alle sammen. Vi kommer fra det samme og skal de samme steder hen, og den erkendelse skabte en virkelig dejlig stemning.

Jeg ved endnu ikke, hvornår programmet bliver vist på DR3, men jeg siger selvfølgelig til, når jeg gør. Det kommer også til at ligge tilgængeligt online, er jeg ret sikker på.