12272614_10153654017291886_1485850787_n

Jeg er ikke nærig. Det er jeg sgu ikke. Jeg elsker at være den, der giver, og jeg kan godt lide at have bevægelsesfrihed til at gøre det, jeg har lyst til, indenfor rimelighedens grænser.
Men jeg er heller ikke ødsel. Jeg sparer penge, hvor jeg kan, og nogle gange fortryder jeg det bagefter.
Eksempelvis har jeg fortrudt, at vi tog toget til Als i weekenden i stedet for at bruge den ekstra tusse-basse på flybilletter. Togturen varede i fire timer (hvilket tæller for det dobbelte, når man rejser med tvillinger på 21 måneder), mens en flytur ville have taget en halv. Men vi blev nærige og sparede tusind kroner, som jeg så snoldede op i Fleggaard i stedet for, og nu kan jeg ikke passe mine yndlingsjeans. Ikke en win/win.

Forleden var jeg i Netto for at købe ind til min efterhånden traditionelle hverdagssalat, som jeg tit forkæler mig selv med på kontoret. Ingredienserne er få, og en vigtig en af dem er mozzarella. Jeg har af vane altid købt den billige til lige omkring fem kroner, men denne dag i sidste uge var den altså udsolgt. Jeg irriterede mig næsten lidt for meget over at måtte gå derfra med en anden ost af samme navn, som kostede over det dobbelte – altså 12 kroner!

Men forløsningen kom, da salaten kom på tallerknen, og osten havnede på min gaffel. Jeg er blevet klogere og kan altså oplyse om, at jeg har i sinde aldrig mere at købe billig mozzarella! Den til 12 kroner smagte mere end dobbelt så godt som den billige og gjorde hele forskellen. Min salat smagte pludselig af fortorvsrestaurant, sensommer og udsigt til havvand, og min frokostpause blev nærmest penge værd. Og hvad der er sparet, er som bekendt tjent, så det går sgu nok op i sidste ende. 😉

Apropos gode køb, så læs lige det her!