marialucia

Jeg har læst, at når man eksempelvis er blind, så højnes nogle af ens andre sanser. Man bliver måske bedre til at høre, eller ens bernaise-sovs smager (endnu) dejligere end for os andre. Blandt andet var Beethoven døv, og det var vist også noget med, at Mozart så ret ringe.
Ud fra en noget kvalitativ Holberg-agtig analyse kan jeg her konkludere, at der må være et eller andet galt med Maria Lucia. Der må som minimum være noget, hun sucker for hårdt til. Den dame synger mere fantastisk og med et større overskud, end jeg nogensinde har oplevet andre steder. Måske er hun ekstremt dårlig i et køkken, eller også er hun sådan en, der bliver vanvittigt pinlig og vil sidde på skødet af alle, når hun bliver fuld.

I går var Jon og jeg i Det Ny Teater. Jeg har i alle de år, jeg har boet i storbyen, gået meget i teatret, men min vej har aldrig bragt mig forbi netop det store teater på Vesterbro. Da jeg var yngre, havde jeg ikke råd til billetterne, og nu, hvor jeg har, ser jeg så meget teater i Jon-sammenhænge, at et visit hertil aldrig er kommet for en dag. Indtil nu.

Jon og jeg mødte en eftermiddag i sensommeren Maria Lucia på Papirøen, hvor hun spankulerede med sin kæreste i hånden – ikke ulig os. Bortset fra Krapylerne, som vi skubbede foran os i Bugaboo’en. Vi talte om, at hun i denne sæson spiller rollen som sin navnesøster ‘Maria’ i opsætningen ‘The Sound Of Music’, og jeg nævnte, at jeg aldrig har været i Det Ny Teater og egentlig nærer et ønske herom. Jeg har faktisk heller aldrig oplevet Maria Lucia optræde.
Jeg sagde efterfølgende til Jon, at jeg således ønskede mig to billetter til forestillingen til min fødselsdag i oktober. Og det smarte ved at være kærester med en mand er jo, at man med lidt kvindelist selv kan bestemme sin fødselsdagsgave. Hvis man kun giver ét ønske, er det dét, man får. Og ganske rigtigt! 😉

Jeg tudede allerede to gange inden pausen i forestillingen, som varede gode to timer og i min optik var alt, alt for kort. Hver gang, Maria Lucia sagde noget, gjorde noget, bevægede sig eller sang noget, kunne jeg næsten høre Disney-fuglene fra det årlige DRs Juleshow i baggrunden og fornemme den store dråbe af stearin, der glider ned af det røde julelys i Jesper Fårekyllings moment of fame. Hun er vitterligt en Tornerose/Askepot/Snehvide-smoothie all mixed up in one, den pige!
Jeg anede faktisk ikke, at der boede sådan en stor musical-lover inde i mig, men hvis der findes årskort til Det Ny Teater, så køber jeg det! Jeg vil se alle forestillinger dér frem ad banen, og jeg håber, Maria Lucia er med i dem alle! Som Jon meget rigtigt sagde, så er det heldigt, vi er (cirka) på samme alder som hende, så vi får lov at nyde så meget af hendes karriere som muligt. Jeg er imponeret helt ind til ribbenene! 🙂