12226596_10153644252266886_2130614532_n

Siden jeg blev gravid med Krapylerne, har jeg hørt alt fra fordomme til ammestuehistorier om det at have tvillinger. Meget har vist sig sandt, andet har ikke holdt stik, og en hel del er nok bare individuelt alt efter hvilken slags unger, man får, og hvad for en forælder, man er.
Alligevel har jeg lyst til lige at løfte sløret for, hvad min (endnu sparsomme, men dog empirisk funderede) erfaring har lært mig.

Nætterne bliver ødelagt, tvillinger sover aldrig samtidig.
FALSE
Som mange, der læser med her på bloggen ved, har Jon og jeg allerede fra første sekund, vi blev forældre, anvendt bogen ‘12 Hours Sleep By 12 Weeks Old‘, som arbejder ud fra princippet om, at forældrene bestemmer, hvornår (og hvor meget) ungerne spiser, hvilket gør det lettere at lære dem at spise sig mætte inden sengetid og derved sove natten igennem. Og siden de var fire måneder gamle, har både Knold og Tot altså sover 11-12 timer hver nat. Berta sover generelt bedre end Hugo, men hvis vi holder os til skemaet (og det gør vi), så sover de godt begge to.

Tvillinger græder sjældent samtidig
TRUE
Da Krapylerne var helt spæde, var det ret tydeligt, at når den ene græd, holdt den anden op. Som om han eller hun tænkte “Super, du har alarmeret de voksne, så chiller jeg bare”. Og nu, hvor de er ældre og mere bevidste, beviser det sig på en anden (og ret sympatisk) måde.
Hugo kan godt være ret enerådig derhjemme. Han tager det legetøj, der passer ham, uanset hvem der leger med det, og hvis nogen er i vejen, skubber han.
Men når Berta slår sig, eller da hun for et halvt år siden var syg af astma, trækker han sig totalt i baggrunden. Ikke på nogen selvudslettende måde – han leger bare stille og afdæmpet og gør alt for ikke at være i vejen. Og Berta gør det samme, når Hugo bliver ked af det eller er syg. De giver den anden plads og ofrer gerne al opmærksomheden.

Det er dobbelt så hårdt og dobbelt så sjovt
TRUE + FALSE
Det første år var mine unger vist nemmere end de flestes andre unger. Så vidt, jeg husker (og ja, jeg har tendens til lyserød hukommelse), lavede de ikke meget andet end at skide, smile og sove. Men så fyldte de et år og lærte at kravle og siden gå, og siden da er de nok cirka lige så meget arbejde som alle mulige andre menneskers børn. Bortset fra at de stadig sover igennem, selvfølgelig.
Men det er sandt, at når de kysser hinanden, griner sammen eller giver hinanden en krammer, så er der så meget kærlighed i rummet, at der står blå flammer ud af alle vinduer og nøglehuller! <3

Så kan de underholde hinanden
FALSE
Indtil videre, i hvert fald. Hugo og Berta er endnu så små, at de ikke rigtigt kan finde ud af at holde deres interesse samlet om noget, med mindre der er en voksen eller et større barn involveret. Det kommer vist, når de er tre år. Nogle aftner, når jeg kæmper for at koge pasta i køkkenet med to børn hængende i skørterne, tænker jeg, at det må være smart med “falske tvillinger”, da den ene af dem således ville være omkring tre år nu og derved kunne stå for at holde den anden beskæftiget i måske bare ti minutter.
Men lige om snart er de så gamle, at de får endnu mere glæde af hinanden, end de allerede gør, og jeg har så tumpet optur over det venskab, de allerede nu brygger løs på.

Jeg elsker at have twins! Og jeg ville også elske dem, hvis de ikke var twins. De er mine unger, og sådan er det heldigvis bare. Hver so synes som bekendt bedst om sine grise. 😉
Skulle der sidde nogen derude på den anden side af skærmen og putte med et bette tvillingespørgsmål, så stil det endelig i kommentarfeltet. Så kan det være, jeg kan lave en runde to til dette indlæg.

Hav en smuk mandag! <3

Pssst …: I dag for et år siden havde jeg æren af at være ‘årets taler’ ved den danske Make-A-Wish Foundations ønskekoncert. Jeg sagde det her.