12000032_10153605338096886_562064115_n

Altså naturligvis ikke sådan i fysisk form, men han fyldte hele mit hoved, da jeg lagde det på puden. Jeg er nemlig gået i krig med at læse alle de dagbøger, jeg skrev, mens jeg gik i gymnasiet.
Som jeg har fortalt her, har jeg sagt ja til at være med i DR3s program ‘Kære Dagbog’, og i den forbindelse skulle jeg overlevere hver og én til en pige fra DR. Hun læste hele stakken igennem, og da hun afleverede dem tilbage, havde hun anstændighed nok til at kalde mit unge jeg for “en meget sympatisk teenager”. Jeg kan næsten ikke understrege nok, hvor pænt, det var af hende, for hvor ér det dog intimiderende sådan at lade sin datids persona kuglegrave af en fremmed.
Men hun gav mig blod på tanden til selv at dykke ned i fortiden, og nu er jeg altså atter dybt begravet i Steffen og de andre Dybbøl-rockere, Tofiffee-udflugter til Kvickly i det store spisefrikvarter, dans på Discoteque RooseVelt i tårnhøje Buffalos med refleksstriber og lange timer i mit værelse i Mommark med dagbogen som eneste emotionelle aflad.

Jeg er venner med min ungdomshelt på facebook, og i går aftes gjorde jeg noget, jeg for 17 år siden ville have slået ihjel for at undgå: Jeg sendte ham uddrag af mine rosende ranker. Faktisk tog jeg billeder af min sirlige pige-håndskrift i den sorte kinabog og sendte til ham – for autenticitet. Jeg tænkte, at det vel kun kunne tjene ham som en form for retrospektiv optur at få sådanne dengang-gyldige komplimenter af sit fordums jeg ind i indbakken. Og det var enormt skægt at genbesøge memory lane med ham CC.

Jeg kan på alle måder anbefale at føre dagbog. Det er simpelthen så sjovt at dykke ned i en lomme i tiden og på den måde stifte nærgående bekendtskab med den, man engang var, men jo ikke rigtigt kan huske mere.
Jeg fik aldrig rigtigt skovlen under Steffen, og hvis jeg i dag kunne give teenage-mig nogle fifs, ville det være at rykke helt frem i bussen, for teenage-drenge er (mindst) ligeså vaklende og usikre som ditto-piger. Også selvom de er veltrænede, har tungepiercing og farvet, sort hår, der bevidner om det modsatte. 🙂

Dagen i dag skal jeg tilbringe med min voksen-forelskelse. Ham, der var forklaringen på, hvorfor det ikke blev til noget mellem mig og Steffen – og aaaalle hans efterfølgere … 😉
Jon og jeg skal have taget billeder sammen – noget vi ikke har prøvet siden vores bryllup. Vi er nemlig begge to med i et lille projekt, som jeg ikke tror, jeg må sige noget om endnu. Vi har ikke designet smykker eller en fælles undertøjskollektion i bomuld – bare rolig.
Det drejer sig om et knaldhamrende-godt formål, og jeg regner med, at det bliver godt og grundigt grineren. Mere følger om det snarest.

Jeg vil anbefale, at man bruger dagen i dag på at tænde stearinlys og nyde, at dagenes udkanter er blevet mørkere, hvilket er knald-hyggeligt – men at det stadig ikke er så koldt udenfor endnu. Oktober har lidt af det hele – OG i går lavede jeg i øvrigt disse hokaido-fritter, og de kan virkelig anbefales. 🙂

I øvrigt har Tina Maria, som er den anden danske ambassadør i Max Factor-samarbejdet ligesom jeg, lagt en ny video op med en makeup-tutorial. Jeg tror, jeg skal lade mig inspirere lidt af hende næste gang! Hun er nemlig enormt god til at gå tæt på, så man rigtigt kan se detaljerne af det, hun gør. Det er også noget, nogle af jer, der læser med, har efterlyst hos mig, nemmerlig. 🙂
Se Tina Marias fine film her.