Jeg er fuldstændig fanget i fordums tid for tiden. Igen i går aftes blev jeg siddende i sofaen indtil efter midnat, fordi jeg ikke kunne lægge mine teenage-skriblerier fra mig. Hvor kan man dog som 16-årig kaste om sig med forsikringer om ting, man “ALDRIG” vil føle igen og måder, man “ALTID” vil have det på. Det er så skæg at læse noget, som man på en måde kun næsten kan huske. Som om minderne sidder helt ude på gesimsen og dingler med benene, og ved at læse om dem, får jeg halet dem tilbage fra afgrunden og giver dem nyt liv.

Og det er sjovt at se, hvordan mennesker, jeg dengang delte liv med, i dag lever nogle helt andre liv end jeg. De mennesker, der fyldte hele min verden dengang, ser jeg ikke mere. Noget, der syntes umuligt at forestille sig, da det stod på. Jeg ved, hvad nogle af dem foretager sig i kraft af facebook, men et eller andet sted efter studentereksamen deltes vejen, og så valgte vi hver én.
Men jeg takker guderne for facebook, og på grund af denne geniale opfindelse, er jeg netop i disse dage godt i gang med at stable en retro-bytur på benene, når familien og jeg tager hjem til Als på juleferie. Så må min ægtemand agere babysitter, mens jeg danser techno med fortidens spøgelser. 🙂

I eftermiddags kom Nina og Kopierne på visit hos os til en omgang ‘Æd og Skrid’.
Konceptet er meget, som det lyder. Hun og ungerne dukker op kort før madtid, og når denne er indtaget, daffer de hjem, så hendes afkom kan blive puttet i egne senge og mine ligeså. Vi har måtte erkende, at der er for langt imellem kvalitetstid, så nu nøjes vi med kvantitet. Og det kan jo også noget, for på den måde deler man sine hverdage med hinanden i stedet for altid at have disket op med det helt store, fordi man skal have gæster. Den stod på nem mad til ungerne og sushi fra vores nye underbo til os. Nørregade kan helt klart noget, som Vestergade ikke formåede. Der er længere mellem brækklatterne og kortere til takeout! I love it!

Med ønsket om en grå, god og gedigen hverdags-onsdag. Jon hængte en lampe op i køkkenet i går, og den virker! De små ting kan virkelig godt noget. 🙂