12188846_10153626958706886_1365726986_n

12188741_10153626958721886_207825926_n
Til ørene havde jeg valgt lidt ekstra bling, fordi min kjole var sort og mit hår enkelt.
I mit højre øre havde jeg
denne ear-cuff fra Zabel hos A-hjort, som jeg også tit bruger til hverdag, fordi den får en pæn striksweater til at virke lidt mere rough. Jeg elsker den!
På fingrene nøjedes jeg med
denne ring fra Carré, som ser meget dyrere ud, end den er. 😉  Smykkerne er sponsoreret.

Vi var til gallapremiere på den seneste James Bond-film i går, sgu! Med til premieren var som æresgæster både Jesper Christensen, den kvindelige hovedrolle og producenten på filmen. It was grant!

12179413_10153626770166886_756518497_n

Billedet ovenfor er et, jeg har nakket på BT.dk,fordi en læser på Instagram var så sød at gøre mig opmærksom på det. Jeg synes, det er ret grineren, for det er tydeligt, at ingen af os, der er på det billede, var klar til, at det blev taget.
Nu er vi nok heller ikke helt så pressevægs-øvede som eksempelvis en Eva Harlow eller en Gustav Salinas, men det er gerne sådan, at man kommer ind foran pressevæggen, og så kigger man i de forskellige kameraer én af gangen, så alle kan få et foto, hvor de portrætterede ser ind i linsen. Og den øvede premiere-gænger står sikkert klar fra start – den kunst har vi tydeligvis ikke helt mestret.
Jon og jeg deler her væg med tre pragteksemplarer af den mandlige race, nemlig Esben Smed, Niklas Kølpin og Johannes Lassen, som alle er med i ‘Sommeren 92′. Den Bond-babe-værdige lady til venstre i billedet er Niklas’ kæreste Francesca, som faktisk er ligeså sød, som hun er laber.

12182176_10153626797331886_848141203_n
Jeg havde det fantastisk godt i min nye Ganni-kjole, som blev indkøbt til lejligheden et sted på Gammel kongevej selvsamme eftermiddag. Jeg havde valgt at parre den med et par Spanx og en pushup-BH og mine sorte stiletter fra Nota Bene. Jeg lagde makeup og fiksede hår på 15 minutter, mens krapylerne hev mig i kjolen, kiggede op under den og skiftes til at udbryde “HOV!” til den andens store morskab, og derefter tog Jon og jeg S-toget til Imperial.

Da vi ankom, blev vi bedt om at aflevere vores jakker i garderoben, og man anmodede os på det kraftigste om at efterlade vores mobiler i lommen, da der i filmkredse vist hersker en god portion noia omkring, at folk skal lave piratversioner af Daniel Craigs eskapader. Jon har altid været relativt lovlydig og autoritetstro, så han lagde begge vores mobiler i sin jakkelommen og afleverede den pænt til den lyshårede pige.
Da vi kom ind i biografens foyer, hvor der blev drukket champagne og spist nachos, gik det op for mig, at vi rundt regnet var de eneste, der havde efterlevet garderobepigens doktrin. Alle andre havde telefonen fremme, som blev brugt til at forevige aftenens indtryk. Og jeg blev næsten lidt for skuffet over, at det ikke var lade-sig-gøre-ligt for mig.
Heldigvis mødte jeg den altid charmerende Emilie Delance, som blandt mange ting (den kvinde har et utal af talenter) har en blog. Og med sig havde hun sit skidegode kamera – som hun var så sød at bruge på at knipse nogle billeder af Langemanden og mig, og dem har jeg fået lov at bruge i det her indlæg. Tjek Emilies blog her.

12177871_10153626958626886_57764730_n
I det venstre øre havde jeg denne fantastiske ørering, som jeg kun bærer ved særlige lejligheder. Den er fra Zabel, og jeg ved desværre ikke, hvor den kan findes.

Inde i biografen kom jeg til at sidde ved siden af Henriette Zobel, som var så pæn, at jeg blev helt befippet. Oven i det havde vi inden ankomst til biografen delt en flaske champagne med min svigermor for at fejre, at hun har fået kontrakt på en lejlighed, hvor hun skal starte et olde-kolle. Og det faktum, at jeg var i Spanx og læbestift på en helt almindelig tirsdag med min flotte mand under armen, gjorde mig endnu mere sludrende og letsindig, så jeg fik vist snakket lidt vel rigeligt om ting, der ikke vedkommer mig til folk, jeg ikke rigtigt kender. Jeg brugte den første del af filmen på i al stilhed at tage mig lidt til tindingen i ærgrelse over, at jeg ikke bare kan være lidt dannet nogle gange.

Vi sad på rækken lige bag Ulven Peter fra Paradise Hotel, som åbenbart har en meget lille festblære, da han til alles fortrydelse måtte rejse sig for at gå på toilettet ikke mindre end fire gange. Der var nu også Heineken i goodiebagen på sædet, men alligevel.

12182187_10153626958646886_640968833_n
Der blev i øvrigt serveret særlige Bond Edition-drinks fra Nohrlund med tequila i. Det er første gang i næsten tyve år, at jeg har drukket tequila med velbehag.

Filmen var efter min mening god! Ikke lige så god som Casino Royale, men næstbedst! Og mens James Bond bangede Monica Belluci, hviskede Jon til mig, at jeg i hans optik er verdens labreste, så aftenen var alt i alt en succes, da vi henad midnat ankom til hjemmet.  Her erfarede vi, at Berta var vågnet og hun gjorde os ret hurtigt opmærksom på, at hun ikke havde planer om at skulle sove lige foreløbig. Heldigvis er Jon ikke bare dashing i en tux – han er også meget mere tålmodig om natten end jeg, og ved 2-tiden lykkedes det ham at vinde kampen over den bette.

Jeg ELSKER tirsdage, som bliver til lørdage – også selvom det kan gøre onsdage til søndage, når man har småfolk. 🙂

Et bette PS: Deltag meget gerne i min lille spørgerunde her. Det er ganske anonymt, tager ikke mange sekunder, og jeg vil rigtigt gerne være klogere på jer, der læser med.