11948001_10153537268446886_1142202450_n

Indlægget her er en del af dette samarbejde med Neye og er derfor sponsoreret.

I sidste uge var jeg inviteret på Restaurant Bistro Boheme, som ligger på Esplanaden i København, af Neye og Cecilie Toklum. De har nemlig i samarbejdet lavet en fin, fin læderkollektion med flotte tasker, som Cecilie har designet, og Neye har produceret.

11948262_10153537268536886_590635684_nI sin tilgang til designeriet har Toklum taget udgangspunkt i Neyes fine historie om blandt andre seje Agathe, som har grundlagt Neye Fonden (læs mere om Agathe og Fonden her). Hun har været dybt nede i Neye-arkiverne, og her har hun fundet originale tegninger af tasker designet for over 100 år siden frem – og kollektionen er altså et moderne og super-anvendeligt take på den gamle stil. Alle taskerne har i øvrigt navne efter kvinder i Neye-familien.

Kollektionen består af smukke tasker i forskellige størrelser, som alle (meget i tråd med Neyes andre kollektioner) er yderst anvendelige. Nogle af taskerne kan endda bruges på flere måder. Den, Cecilie Toklum selv har på på billedet øverst i dette indlæg, kan faktisk gøres til en rygsæk!

11992531_10153537268526886_104096910_n11951052_10153537268506886_1608180712_n
Taskerne stod alle sammen linet op på et bord, da vi ankom til Bistro Boheme, og foran dem stod en lille chokoladefigur med et billede af tasken og dens navn – skrevet i chokolade! Ligesom at alle gæsters bordkort var lavet i chokolade, hvilket jeg erfarede, da vi satte os ind i de tilstødende for at spise frokost. En lille fashionabel anretning, som heldigvis fik følgeskab af en dessert. Og for mit vedkommende et stykke pizza henunder eftermiddag. Og mit bordkort. 😉
11992313_10153537268441886_1747364108_n

Taskerne vil blive sat til salg i slutningen af oktober, og jeg synes, der er tale om en virkeligt fin og understated kollektion, som er tro mod et hus med en fantastisk historie. Taskerne er nemme at matche med det tøj, vi alle sammen går i, og de er flotte og elegante uden at stjæle fokus. De skal prøves, synes jeg faktisk. Jeg blev ret forelsket i den på billedet herunder, da jeg svang den over skulderen, selvom den ikke var mit førstevalg, da jeg så dem alle stå skulder mod skulder på bordet.

11939005_10153537268451886_203564910_n