12041770_10153584703561886_2002213259_n

Som jeg tidligere har åbenbaret, så har jeg sagt ja til at være med i den næste sæson af TV-programmet ‘Kære Dagbog’ på DR2. Premissen er, at en flok danskere læsere op af deres dagbøger fra way back when … Jo mere tåkrummende, des bedre.
De mangler vist i øvrigt stadig deltagere, der er villige til at krænge deres teenage-sjæl ud for allemand, så skulle man dele mine tilbøjeligheder i den retning, kan man læse mere her.

I forbindelse hermed har jeg selvfølgelig måtte overdrage alle mine dagboger fra tiden 1997-1999 til DR2s tilrettelægger. Og jeg må sige, at når man i forvejen er typen, der sover dårligt om natten, kan det på ingen måde tilrådes … 😉
Heldigvis er tilrettelæggeren et på alle måde charmerende og empatisk væsen, men jeg dør alligevel lidt indeni, når jeg sådan ud af det blå modtager en mail, hvor hun ikke kan lade være med at citere MM anno 1998 direkte fra dagbogen. At læse de romantiske skriblerier, jeg dengang smedede i al hemmelighed i mit værelse med trægulv af det pureste linoleum dér lidt udenfor Mommark, hvor bussen til hovedstaden Sønderborg gik en gang hver tredje time. Og der var 7 kilometer til den nærmeste lygtepæl. Mørkt og hemmeligt, var der. Og nu skal mit inderste krænges ud for alverden! Eller i hvert fald alle de, der kan tage DR2.

Men det er sjovt! Enormt sjovt! Og jeg har vist ikke været mere pinlig, end alle andre har.
Tilrettelæggeren bad mig ydermere i en mail i går om at besvare spørgsmålet, hvilket råd, jeg ville give mit teenage-jeg i dag, hvis jeg kunne.
Egentlig havde jeg overordnet set ikke lyst til at blande mig i hendes business. For jeg kom jo meget godt igennem det, selvom jeg synes, det kunne være enormt svært at være teenager, dengang det stod på.
Jeg brugte samtlige tre år i gymnasiet på at jage den samme fyr, og jeg har i mine dagbøger været meget direkte i min gengivelse af de dialoger, vi har haft, hvilket jo også giver mig en vis indsigt i, hvordan han har tænkt. Og skulle jeg hviske unge MM noget i øret, skulle det være, at drenge er præcis lige så nervøse og uvidende, når det kommer til kærlighed, som piger er. Selvom han var hele halvandet år ældre end mig, (hvilket var en evighed dengang), anede han heller ikke en disse om, hvad han foretog sig.

Men sådan er det vel i og for sig stadig! Når det kommer til kærlighed, er vi – hele bundet – på Herrens mark, og der er ikke andet at gøre end at drikke en stiv sjus, lukke øjnene og hoppe i med begge ben. Så længe, man ikke lyver for meget, spiser relativt sundt og husker at bruge gummi og solcreme, skal det nok gå, det hele. 😉