Når ens morgentur går forbi sådan en viril seværdighed, MÅ det da blive en god dag! ;-)
Når ens morgentur går forbi sådan en viril seværdighed, MÅ det da blive en god dag! 😉

Jeg gad vildt godt gide løbe, men jeg gider sgu ikke rigtigt.
Henover sommeren har jeg taget en træningspause. Jeg har ikke kunne forene New York og kolonøjser med Arndal Fitness, og pludselig var der gået to måneder og et skvæt.
Jeg var dernede en enkelt dag for tre uger siden, og da jeg så, hvor ringe en forfatning, jeg nu var i, sammenlignet med før ferien, blev jeg helt modfalden. Egentlig kan jeg ikke se den store forskel på min krop. Ikke noget nævneværdigt, i hvert fald. Men det føltes grangiveligt som om, at alle vægtene i centret havde lagt sig ud i den tid, jeg havde været væk …

I dag mødte jeg dog op igen med fornyet mod! I stedet for at træne, besluttede jeg mig for at løbe en tur med høj musik i ørene. Jeg eeelsker området ved Amalienborg, det smukke springvand, Langelinje, Kastellet, Esplanaden og så videre. Så jeg løb! Og gik. Og luntede. Og spurtede en lille-bitte smule til sidst.
Det tog i alt lidt over en halv time, og jeg blev helt glad af at starte dagen med en smuk udsigt og ikke mindst udsigten til en masse vand. Det gør noget godt for os udkantsdanskere.

Tilbage i centret fik jeg en snak med Lotte. Hun forstod min muskelfrustration og anbefalede, at jeg i stedet for at gentage øvelserne tre gange, som der står i mit træningsprogram, nøjes jeg foreløbig med at lave dem en enkelt gang hver. Altså 15 gange, men kun af én omgang – ikke tre. Og det planlægger jeg så at gøre nogle gange, indtil Hulken i mig atter er vækket til live, og mit benhårde program igen kan komme til sin ret. For jeg var sgu åbenbart ret stærk til sidst! Den slags er det jo bare svært selv at mærke. Jeg kunne jo bare løfte det, jeg kunne løfte og hale i det, jeg blev bedt om – jeg anede ikke, hvor på en skala, jeg befandt mig.

Mit håb er, at jeg kan få kastet lidt løb ind i programmet nu og da. Løb kan man nemlig godt nå, selvom man ikke har så meget tid. Jeg vil nemlig hellere bruge fritiden på Krapylerne og Lange-manden end på træning, og når jeg ikke har tid til at træne i arbejdstiden, kan jeg måske løbe en tur om aftenen i stedet. På den måde får jeg også nydt nogle af de steder i byen, hvor jeg yndede at gå tur, dengang jeg gjorde mig i den slags. Og det ville altså være ret dejligt. Så jeg øver mig i at gide løbe! Høj musik er nøglen, kan jeg mærke.

Jeg læste i øvrigt dette indlæg hos Emily Salomon om at løbe hver anden dag altid (that’s neeever gonna happen!), men hendes tilgang til det gav mig alligevel blod på tanden. 🙂