11944890_10153539292551886_608031036_n
Man bliver aldrig træt af udsigten fra havnebussen! Selvom en bil nogle gange er det smarteste. 😉

Indlægget er lavet i samarbejdet med DriveNow.

Jeg har i dag været til et ret anderledes pressemøde. Og i min tid har jeg været til en del, så det siger lidt. Jeg mødte som aftalt troligt op foran Skuespilhuset, hvor jeg sammen med en masse andre mennesker blev fragtet over på Papirøen. Solen skinnede fuldkomment åndssvagt, og jeg ærgrede mig en kende over, at jeg ikke havde taget kjole på. Jeg troede nok egentlig, at den tid var forbi. Men jeg og de øvrige passagerer om bord nød sejlturen på omkring 4 minutter (vi skulle 20 meter. Et godt hop ville vel næsten have kunne gøre det) i den gule både, der i dagens anledning i stedet for destinationen forrest havde skrevet ‘SMIL – DET SMITTER’. Så det gjorde vi. Og det gjorde det. 🙂
Det med at starte turen med vand, frisk luft og natur var i grunden ganske snedigt, da dagens gerning i sig selv også havde et grønt motiv.

11939134_10153539292796886_1220267229_nPå Papirøen holdt Arriva (dem med busserne) pressemøde i anledning af, at de i dag har sendt 400 (!) elbiler på gaden i København. Bilerne er af mærket BMW i3, de hedder DriveNow og de er fælles for alle. Håbet er at gøre København til Europas grønneste hovedstad, og jeg er ved den slags initiativer allerede forudindtaget, da jeg synes, at alt, der driver os imod en mere miljøvenlig fremtid som udgangspunkt er en fjong idé!
11992600_10153539292626886_239885896_n

Konceptet med DriveNow er, at man via deres app (som også hedder DriveNow) opretter en profil, og så får man et kort tilsendt. Dette kort er ens “nøgle” til bilen – det låser bilen op, så man kan køre derhen, man vil. Og når man er færdig, stiller man bilen på en hvilken som helst parkeringsplads, som ikke har tidsbegrænsning indenfor Københavns Kommune. BUM!

11948132_10153539373886886_1821522123_n
Efter præsentationen af konceptet fik vi alle nogle ‘Cow Cash’, som kun kan betegnes som hispter-ækvivalenten til Matador-penge. For de fire jetoner kunne vi købe et valgfrit måltid blandt Copenhagen Street Foods mange boder. Jeg valgte mig noget nordkoreansk gryderet, og efter at have indtaget den med stort velbehag, bevægede jeg mig ud i parkeringshuset, som i dagens anledning var fyldt til randen med elbiler af mærket BMW i3.
Med mit kort i hånden fik jeg nemt udvalgt mig en bil, fik den åbnet, startet og kørt ud af båsen. Og her undslap et lille hvin mine læber, da jeg blev overrasket over, hvor lydløs sådan en el-bandit er! Det føles som at køre rundt i en legetøjs-dyt i LEGOLand! OG den har automatgear …

Bare rolig, jeg tager kun selfies, når jeg holder stille ... ;-)
Bare rolig, jeg tager kun selfies, når jeg holder stille … 😉

Med stor komfort kørte jeg mod mit kontor i Pilestræde, og netop som jeg skulle til at panikke over, at der da ikke kunne være ledige parkeringspladser i nærheden af mit endemål, spottede jeg to helt frie elbil-parkeringspladser! Dem er der altså relativt mange af her i indre by, og dem må man jo som elbil OGSÅ parkere på!
Så jeg stillede bilen fra mig, tjekkede ud med mit kort og forlod bilen, som var vi fremmede! En form for auto-one night stand!

Jon og jeg har tit leget med tanken om at få vores egen bil. Især efter at vi sidste weekend kørte rundt i en Opel, som vi havde til rådighed i tre dage. Men da jeg på tredjedagen satte mig ind i bilen og i forruden fandt et stykke kladdepapir med en venlig hilsen fra en politimand, som ved et uheld havde påført min bil en bule, mens den holdt parkeret, SMS’ede jeg resolut til Jon, at vi satme ikke skal have egen motor, så længe vi er bosiddende i indre by!

11937005_10153539292576886_1584324232_n
Med DriveNow er bilen kun mit ansvar, mens jeg sidder i den. Hvem der buler den, efter jeg er tjekket ud, blander jeg mig ikke i. Og nej, bilen har selvfølgelig ikke børnesæder, og man kan ikke bruge DriveNow, hvis man skal på familievisit på Als, men den er god til møder i byen, ture til stranden (hvis man ikke har sædekrævende krapyler), indkøb i IKEA og alle de små øjeblikke, hvor vi ville ønske, vi havde en bil. Eller hvis man nu sidder på Ydre Nørrebro og det regner, og man skal ind og besøge en ven på Islands Brygge. Så kan man nappe en DriveNow og bare forlade bilen. Jeg ELSKER, at man ikke skal finde et særligt parkerings-spot kun til bybiler, som man skal det med bycykler, men at man kan sætte den der, hvor man har lyst – bare parkeringspladsen ikke er tidsbegrænset, selvfølgelig. Og når man bliver stiv hos sin kammerat og finder ud af, at man hellere må tage en taxa hjem, skal man ikke tilbage og hente bilen dagen efter.

Og bedst af alt: BMW i3 kører på el. Grøn energi! Jeg er totalt til det. 🙂