12016497_10153564625161886_1500502756_n

Dagen i dag startede jeg på Far’s Dreng (det lyder forkert), hvor jeg havde et møde med hende, den pæne dame på billedet herover, og to af hendes kolleger. Årsagen er, at jeg skal medvirke af næste sæson af DR3-programmet ‘Kære Dagbog’. Vi talte allerede om muligheden sidste år, men da var jeg endnu på barsel og kunne ikke helt mave projektet.
Men nu skal de altså i gang med næste omgang, og jeg er hoppet med på vognen. Med samlede ben og bævrende hænder. Konceptet er nemlig, at forskellige danskere læser op af gamle dagbøger, og det må gerne være de tåkrummende af dem.

For ligesom at lade mig planken ud, blev jeg altså denne formiddag bedt om at læse op af min dagbog fra 1998, som ellers var beklædt med en streamer med påskriften “Strengt Personligt! Er du ikke Mette Marie Lei og sidder alligevel med denne bog i hånden, skal du straks lægge den fra dig!”.
Bogen (og dens forgænger og fire efterfølgere) handler om Steffen. Den lækre HF’er fra Sønderborg Statsskole, hvor jeg gik i gymnasiet, som jeg brugte alle hverdagene på at drømme om og alle lørdage på at komme i nærheden af på Diskoteque RooseVelt i Sønderborg.
Allerede dengang var jeg tilsyneladende tilhænger af mestendels at bevare de gode minder, så bøgerne rummer flest historier omhandlende de aftner, hvor missionen lykkedes, og jeg fangede hunk’ets opmærksomhed. Og måske et lille møs. Jeg havde desuden en tendens til at skrive hele samtaler ned med replikker, stedsangivelse og præcist tidspunkt på dagen, så faktisk kunne man meget let lave en teenage-film ud af mine gamle dagbøger!
Jeg forestiller mig, at Vanessa Hudgens spiller mig, og Zack Effron spiller Steffen!

Efter mødet blev jeg bedt om at udlevere alle mine dagbøger til damen på billedet, hvilket tog mig i hvert fald fem minutter at acceptere. Hun skal læse hele baduljen igennem og finde ud af, hvilke dele af mine hjerte-rimer-på-smerte-skriblerier, jeg skal læse op i fjernsynet. Jeg indvilligede til sidst mod lovning på, at jeg får dem igen på mandag. Og så delte damen på billedet også et par småpinlige hemmeligheder fra sin egen ungdom med mig for ligesom at udjævne balancen.

Efter mødet cyklede jeg videre ud i byen, hvor jeg mødtes med Jon, idet vi skulle se på ny lejlighed. Som flere nok har opsnappet, vil vi meget gerne have lidt mere plads, og det skal jeg denundenlyneme love for, at der var i det palæ, vi fik forevist! Hele 145 kvadratmeter og sågar en altan. Og høje paneler i stuen, to toiletter og samtalekøkken!
Vi kunne ikke nå at diskutere vores indbyrdes følelser om projektet umiddelbart efter, da Jon skulle direkte på teatret (de har premiere på lørdag), så det må vi gøre mellem 16 og 19, hvor han har fri, inden han skal til aftenprøver. The buzy being of being an actor!

Formiddagen i dag bød i øvrigt på så fint et solskinsvejr, at man helt kunne forledes til at glemme, at sommeren er aflyst og afløst af efterår. Når efteråret tager den form, er det ikke svært at komme i tanke om, hvorfor det ikke kun er sommeren, der duer.
Jeg lavede engang et forsæt, der gik ud på at blive bedre til at hygge mig med alle årstider og ikke bare se dem som noget, der foregår, mens vi venter på forår. Og det er lykkes ret godt!
Eksempelvis er efteråret fremragende, fordi jeg har fødselsdag d. 9. oktober. Og på den dag er det som oftest stadigt lunt nok til, at man kan have bare ben en aften i byen, hvis man virkelig vil, og man kan endnu efterlade handskerne derhjemme. Desuden er farverne i naturen varmere, hvilket ser fantastisk ud, når den ligeledes varm-gule efterårsol skinner på dem. Folk er desuden tit ret overskudsagtige, da de har haft sommerferie og måske endda glædet sig lidt til at se hverdagen begynde, og det gør ikke noget, at man begynder at glæde sig lidt til jul. Bare man ikke taler for højt om det, for så bliver man voksenmobbet. 🙂

Med ønsket om en dejlig onsdag! Jeg kan anbefale at gå i biffen og se ‘Trainwreck’ – det gjorde jeg selv i går. Den er sjov og underholdende, og så ligner den kvindelige hovedperson, som spilles af den amerikanske standup-komiker Amy Schumer (hun er kendt for at kunne være aldeles upassende, pervers og politik ukorrekt) en almindelig kvinde, hvilket er enormt befriende!
Opfordring hermed videregivet. 🙂