DSC02183e-1Vores gobox-boxe står stadig hjemme midt i stuen! 9 styks! Den slags fylder altså. Vi fik lige den geniale idé at rydde lidt op i gemmerne, hvilket naturligvis har betydet, at jeg er gået i gang med at læse alle mine gamle dagbøger, veninde-skriverier og kalendre igennem igen. Og den slags tager tid. Og er enormt hyggeligt! Men det roder.
I weekenden! DA sender vi vores kasser tilbage. Stensikkert! Måske næste weekend …

gobox har en app, som man henter til sin smartphone, og det er så via den, man (læs: Jon) holder styr på, hvad man har i de forskellige kasser, som det så udmærket illustreres på billedet herunder.
11999927_10153562664171886_1541890201_n

Den årvågne læser vil nok regne ud, at kasse #100207 er vores camping/festpynt-kasse!
Vi har også en anden kasse, der rummer vores transportable køleskab, som vi købte inden vor første fælles teltferie til Sydfrankrig i 2012. Og nu står de sager altså opbevaret og venter med tålmod på, at krapylerne (forhåbentlig næste år) er store nok til, at de kan underholdes af en (eller to) iPad bag i en bil hele vejen ned gennem den tyske Autobahn!

Via gobox-app’en kan man bestille de bokse, man skal bruge, hjem, og dagen efter i det ønskede tidsrum kommer Joe & The Juice-lookaliken, som er beskrevet her, og afleverer ens kasse med et smil og en kvik bemærkning. Og når man så vil have den afhentet igen, bestiller man det lige så easy med et klik på en knap i app’en. Det hele er meget intuitivt og ret svært at fuck’e up.

gobox har lige nu en cool konkurrence kørende, som man kan tilmelde sig her.
De udlodder to gaver. Den ene er 10 opbevaringskasser hos gobox helt gratis i et år, og det andet er et gavekort til Illum på 2.000 kr. Jeg gad egentlig godt vinde begge dele.