MM ELLE
Fru Lange med masser af krudt i krydderen og bob i håret!

Indlægget er lavet i samarbejde med Max Factor.

Som nogle af jer, der læser med her sådan relativt regelmæssigt, måske kan huske, er jeg ambassadør for Max Factor. Ambassadør-titlen indebærer, at jeg er blevet sminket overordentligt ordentligt i hele hovedet af Mina Ingerslev, som er dansk chefmakeupartist hos Max Factor, og det er der så folk, der tager billeder af. Sceancen gik ned i Stockholm i starten af sommeren, og det kom der tre endelige fotos ud af, som vises med to måneders mellemrum i selveste ELLE. Det første var dette her, og det andet er altså det ovenfor.

Det andet look lavede vi på anden-dagen i Stockholm (dagen efter en meget uvant lur på 9 uforstyrrede timer), og jeg blev sandt at sige lidt nervøs, da jeg så dagens farvepalette. Ikke at jeg har noget imod grøn, men sådan som Mina smurte den ud, så farven dækkede nærmest hele området mellem vipper og bryn, kunne jeg mærke ængstelsen ulme i vommen.

Da vi var cirka hér i processen, var jeg en kende nervøs ...
Da vi var cirka hér i processen, var jeg en kende nervøs …

Min tvivl var naturligvis ubegrundet og forgæves, for looket endte faktisk med at blive min absolutte favorit ud af de tre! Mina fik mig til at føle mig SÅ fin, håret spillede, professionel lyssætning gør en verden til forskel, og fotografen var enormt grineren! Jeg var så ærgerlig, da de ti minutter senere gav mig en vådserviet og bad mig fjerne hele molevitten, så vi kunne komme i gang med næste omgang.

11694201_10153428422671886_437181340_nDer blev optaget en lille how-to-video, som viser, hvordan Mina Ingerslev bar sig ad, og den kan ses herunder. Det er altså Minas version af det grønne look, og hun har jo unægtelig nogle års erfaring. Jeg har også selv svunget penslerne, og jeg brugte præcis de samme produkter, men bare på en lidt anden måde. Forstå mig ret, jeg har ikke malet næsen grøn eller brugt eyelineren til at kreere knurhår. Jeg har blot lagt en lidt mere hverdagsvenlig udgave af looket, og det har jeg lavet en video ud af. Den kan ses her på sitet om små 14 dage. 🙂

Indtil da kan man prøve kræfter med Minas version, som demonstreres i videoen herunder! Meget passende på sådan en sensommer-fredag!
Opfordring om at give den lidt ekstra gas med penslerne inden byturen i aften hermed videreformidlet! 😀