7

I går fyldte min lillesøster, Fie, 30 år, og det skulle naturligvis fejres. Og da hun skulle til bryllup i sidste weekend og en anden 30 års fødselsdag i næste weekend, blev hun enig med sig selv om at fejre det på selve dagen. Da hun skulle arbejde den ganske dag, kunne det ikke blive til et big to do med middag og den slags, og jeg foreslog derfor en overdådig slik- og kage-buffet! Hvis man gør sig lidt umage, kan den slags komme til at se enormt imponerende ud, så det gjorde vi!

12
Jeg havde købt bland-selv-slik for over 400 kr., og Fie bagte muffins, som blev pyntet med toppings og slik, og den fineste blomme/marengs-lagkage, og det hele blev sat på glasfade og den fine etagére fra Royal Copenhagen, som Jon og jeg fik i bryllupsgave. Til gårsdagens Røde Kors-event fandt jeg ydermere den fine, lille glas-etagére, som blev brugt til vingummier og sukker mandler. Det hele var placeret på et bord midt i stuen, og under den hvide dug var der en masse skotøjsæsker, som gav looket nogle forskellige dimensioner.
4

Skumfiduserne på pind er købt i Søstrene Grene. Pindene er købt i Føtex, og de er så sat sammen. Derefter smeltede jeg noget hvis chokolade, og så dyppede jeg halvdelen af fiduserne i tivoli-krymmel og den anden halvdel i rødt krymmel – begge dele ligeledes erhvervet hos Søstrene Grene. Den første portion, jeg lavede, måtte jeg smide ud, da krymmellen var for tung og derfor gled af fiduserne, når jeg lagde dem til tørre. Derfor lærte jeg, at det er en god idé at lade dem tørre på et stykke bagepapir med bunden i vejret – altså hvilende på krymmelsiden.
Det smager ikke nødvendigvis fantastisk (jeg nyder helst min fidus ristet), men det ser enormt festligt ud!

10

Fie havde pyntet over bordet med fine pompon’er fra Søstrene Grene (jeg ELSKER den butik!), og jeg synes sgu, det hele endte med at blive ret flot! Vi havde overtalt hendes roommate til at hente helium-balloner i guld, der formede tallet 30 på Østerbro, og så var der masser af cava og lemonade i farver, der matchede buffeten til at slukke efter med.

1
Da gæsterne gik hjem, fik de alle en lille æske chokolade med fire små stykker i. På de stykker var der billeder af min søster, og så stod der ‘Fie’ og ’30 år’. Chokoladerne var selvfølgelig lavet af the one and only Choko Choko Yeah, som i øvrigt har en konkurrence på Instagram netop nu – tjek det ud.

Jeg synes, det blev voldsom fint og gennemført, og når man gider gøre sig lidt umage, når man sådan inviterer gæster, bliver stemningen altså også derefter. Folk føler sig velkomne og indbudte – og så har et bette sukkerchok jo aldrig skadet nogen … 😉

2

9 8