trendsales
Isabella havde travlt i fredags, da undertegnede skulle foreviges i det tøj, der nu bliver solgt. Det af det, jeg da kan passe! (Indsæt selv billede af en pissed smiley).

Indlægget er lavet i samarbejde med Trendsales.

Jeg har sat en portion tøj til salg på Trendsales! Der vil jeg altså fremadrettet kunne nydes poserende i de sager, jeg har til salg, med et let akavet smil om munden.
Der er både Ganni, Bruuns Bazaar, Kenzo, Acne, Zara og mange andre mærker.
Jeg har blandt andet en fin, fin Acne-kjole til salg, som jeg har været SÅ glad for! Jeg vejer sådan set det samme, som jeg gjorde sidst, jeg kunne passe den (præ-twins), men balladen må have fordelt sig anderledes siden ungerne. Min boody er for lucious til at kunne komme i den længere, desværre. Men den har haft et sjovt liv, den kjole! Det kan ses på de vedhæftede billeder, da de eneste billeder, jeg har af mig selv i den, er party-pics.

Jeg har gjort mit bedste for at holde priserne relativt lave, og de priser, jeg har skrevet, er mindstepriser, så jeg sælger altså ikke billigere end det. Så vil jeg hellere selv beholde sagerne. Derud over skal man tillægge porto. Og jeg bytter ikke. Så slyng bud ud, der er over mindsteprisen! Så er den del på plads! 🙂

Jeg håber, nogle af jer skulle have mod på at klikke forbi basaren! Jeg lover at svare hurtigt og effektivt, og min yndige assistent, Isabella, har ligeledes lovet at være behjælpelig, således at eventuelle salg kan foregå snapt og bekvemt. 🙂

Trendsales er smart af flere årsager, kan man sige: Man kan købe nyt tøj for en slik, man får det leveret lige til døren, og genbrug er mega-godt for miljøet!
Så gør os alle sammen en tjeneste og brug nogle penge på Trendsales.dk. Helst på mine ting, selvfølgelig. 😉 Der kommer løbende flere ting!

Klik her for at komme til min Trendsales-profil!