9Så er det atter mandag, og den kommer med guld i mund. Efter en hæsblæsende modeuge efterfulgt af en lørdag på Sneglens polterabend og en søndag i kolonøjseren, er det helt rart at sidde hér på min pind og klimpe i tasterne igen i et roligt tempo.

Men jeg blev jo ikke helt færdig med min beretning om modeugen!
Jeg er blevet ret god til at holde fri i weekenderne, hvilket føles ret rart, så jeg har lidt i banken, og det kommer således her.

Torsdag dag forløb som det kan læses her, og resten af dagen og aftenen var ikke mindre behagelig. Først tog jeg til Bruuns Bazaars show, som var en glædelig overraskelse. Jeg ved ikke, om jeg bare er blevet mere voksen, for jeg har nogle gange synes, deres kollektioner var en anelse konservative – men denne gang klappede jeg med begge mine hænder af bar begejstring.
1

Efter den fine forestilling drog jeg til Rådhuset, hvor SaksPotts afholdt et meget anticiperet modeshow. De to relativt unge damer har gjort komet-karriere, og det er jo heller ikke nogen ulempe, at alle ens bedste veninder er topmodeller. Således sås naturligvis verdens eneste Caroline Brasch i spidsen af showet, som var storslået og flot!
3Men måske ér jeg bare blevet gammel, for jeg fik ikke øje på mange items, som kunne finde en naturlig plads i min garderobe, og jeg er jo endda kendt for at være relativt colourful.
2

Efter SaksPotts-showet var jeg træt som en OCD-plaget efter et visit Roskilde Festivals toiletter, og det eneste jeg overhovedet havde ebergi til, var til alt held netop det, jeg skulle: Nina og kød!
Jeg havde aftalt at mødes med Kopiernes Mor på PS Bar & Grill, hvor vi bestilte et udvalg af kød på bræt og fulgte det op med pizza. Og gin/tonics. På Hendrick’s, naturligvis!
5

Efter middagen besøgte vi Samsøe + Samsøes modeuge-event, som viste sig at foregå på toppen af netop den bygning, vi sad i, og her drak vi gratis sjusser og sludrede om mænd, motherhood og mode.
6I sandhed en værdig måde at afslutte en torsdag på og noget, jeg vil stræbe efter at gøre oftere. Modeugen er i sandhed en billig måde at føre sig frem på. Jeg har ikke betalt for frokost en eneste gang i denne uge, og jeg har nydt flere sjusser, end jeg har for vane – alle venligt sponsoreret af diverse firmaer, som ønsker at blive forbundet med fashion.
Alle vinder! 🙂