mm2

Så blev det mandag, og lad mig blot være sandfærdig. Jeg er jo blandt venner her. 😉
Efter fem dage hjemme med krapylerne, nyder jeg at være på kontoret igen! Åh, at høre mine kollegers stiletter klabre mod trægulvet, at arbejde til larmen fra Pilestræde som et bussende lydtæppe og at gå ned i Sværtegade og hente en skive pizza og en dåsecola til frokost! Så føler jeg mig nu vel tilpas!

Ungerne har været ramt at sygdom de seneste fire-fem dages tid. Lidt samtidig og lidt på skift, men de seneste to dage har de været i fint humør, og i morges sov de til kl. 7.30 (Gud velsigne dem), og da jeg på Bertas opfordring hentede dem i deres respektive tremmesenge, tog de skrald-grinende imod mig, og så skruede Jon højt op for “Dressed for Succes” (vi har en ting med Roxette efter en bil/telt-ferie i Sydfrankrig i 2012), og så stak det af i det lille Lei Lange-hjem. På den virkeligt gode mandag-morgen-måde.
I dag er Jon draget til Jylland for at flaunte sin fodboldfilm sammen med de øvrige drenge af den kaliber, så krapylerne må nøjes med mig.

mm3I dag har jeg valgt at iklæde mig min Filippa K-kjole og mine hvide hightops fra Reebok hos Sarenza.dk, og tasken er min skide-praktiske Aura-yndlings fra Neye (Læs gerne om mit samarbejde med Neye her), som kan rumme ALT! Både min oversize kalender, min computer, min iPhone, en mini-hårlak, et par headphones og to frugtstænger (til ungerne, ikke mig).

mm4

I ørene har jeg på den ene side denne fine ørering fra Zabel Jewellery.

Med ønsket om en dejlig mandag! Min far siger, at det regner i Sønderjylland. Jeg håber, at solen skinner lige så smukt alle mulige andre steder i landet, som den gør her hos mig.

Hvis man har et par minutter til overs, vil jeg på det varmeste anbefale dem på at se Tina Marias fine tutorial-video her. Hun er den anden danske ambassadør for Max Factor (ligesom mig), og i den forbindelse har hun lavet en video, hvor hun viser, hvordan hun laver flotte læber. Tina Maria og jeg er siden vores skæbner blev