jonDette er ikke noget sponsoreret indlæg for TDC. Eller YouSee, som de kalder sig efterhånden. 🙂
Men mange af jer, der læser med her på domænet, har venligt spurgt, om det mon kan være rigtigt, at man har set Lange-manden i en reklame for YouSees nye produkter, og åh, ja, den er god nok.
Hr. Lange gør sig for tiden både som overskægget fodboldspiller på det store lærred i biffen, russisk følsom gut på de skrå brædder på Halmtorvet (premiere d. 19. september) og kan nu også nydes som fræk fyr i grøn t-shirt til fordel for digital underholdning i dummekassen!
Og jeg er lige stolt af ham hver gang. Om han så spiller bøsset konge på Gasværket, forhutlet, småalkoholiseret samfunds-nasser i Valby eller lægger røv til en reklame på fjerneren. Min mand elsker sit job næææææsten lige så højt, som han elsker sin familie, og han kommer altid, altid, ALTID glad hjem fra arbejde! Han henter inspiration og god energi fra alle lige fra buschaufføren, der kører ham derud til sminkøren, der duller hans hår eller de andre skuespillere, han deler garderobe med.

Jeg er ikke typen, der lever for at arbejde. Jeg elsker at holde fri!
Men at være gift med en mand, hvor arbejde og fritid på en måde glider sammen, fordi den personlige interesse er spændt så stramt ud over hele baduljen, var det, der fik mig til at sige mit job op og i stedet prøve at leve af at blogge – for det er det eneste, jeg har oplevet, der kan sammenlignes.

Da Jon og jeg lærte hinanden at kende, fandt vi ret hurtigt ud af, at vi gerne ville hele pakken med hinanden. Og så snart, det var udtrykt, sagde jeg, at når vi engang fik børn, skulle jeg nok tage mig af dem, hvis han skulle arbejde. Hvis hans job en dag krævede, at han skulle flytte til udlandet, skulle jeg nok sige mit job op og tage med.
Det kan lyde enormt 50’er-husmors-agtigt og meget lidt kvindesagsbefordrende, men det har gjort mange ting enormt nemt. Vi diskuterer aldrig, hvem der skal blive hjemme, hvis børnene er syge. Så aflyser jeg, og det har jeg intet problem med.

Jons drøm er nemlig meget større end min. Jeg drømmer ikke om at få Danmarks største blog, at blive designer eller magasinredaktør eller tjene en milliard, før jeg fylder 40. Jeg NYDER hvert et sekund af det “job”, jeg har nu, og jeg elsker at udforske mine muligheder og se, hvor det kan føre mig. Og jeg takker hver dag Gud for, at hun har gjort det muligt for mig at forsørge min familie på den her måde.

Men Jons drøm er større. Han kæmper hele tiden for at blive dygtigere og nørder sit specifikke fag igen og igen. Han ved præcis, hvad han vil, og han arbejder hårdt for at nå derhen. Og jeg er så skidestolt af ham og elsker, at jeg kan bidrage til, at det kan lade sig gøre for ham. Og når det nogle gange (som i denne uge) trækker tænder ud, fordi Krapylerne er lidt vel insisterende på ting, voksne endnu ikke forstår, og Jon er i Svendborg med holdet fra ‘Sommeren 92’, er jeg så svineheldig at være velsignet med Verdens Sejeste Farmor, som gerne giver et nap med. 🙂

Og så skal det jo også nævnes, før man får det indtryk, at Far Lange altid er på farten, at Jons job også betyder, at selvom han i perioder er meget væk, er han i endnu flere og længere perioder enormt meget hjemme. Hvilket jeg elsker.

Og her er han så. I egen Lange person. Og grøn YouSee-grøn T-shirt. Enjoy! 🙂