Endelig! Endelig! Motherf***ing ENDELIG kunne jeg få en tid hos vidunderlige Simone hos Gun-Britt, så min brøndbystribe kan blive blonderet! Og her sidder jeg så nu med det sidste nye Se & Hør, ditto BilledBladet, mit andet glas hyldeblomstsaft og en ordentlig endefuld chokolade. Nuvel, de serverer mørk lade her i klinikken, but nobody’s perfect.
Jeg har beslutte mig for at beholde det lyse (Jeg tør ikke skrive ‘blonde’ af frygt for Hårpolitiet) hår i en måneds tid endnu. Næste gang, bunden bliver mørk, vil jeg være Cecilie Lassen! Frk. Lassen har selv velsignet idéen. Hun fortalte sågar, at hendes hår fra naturens hånd er lige så glat som mit. Hun krøller det blot hver tredje dag og klarer sig så igennem med hårpudder. Jon har i de fire år, jeg har pralet med at være hans dame, sukket efter at se mig med pandehår. Altså rigtigt pandehår – ikke det der 70’er-sjask, jeg spotter for tiden. Og jeg tror egentlig bare, at springet fra langt til kort var for stort sidste gang, jeg sad i stolen her hos Simone, men nu, hvor jeg har varmet op med upraktisk halvlængde, er der ikke så langt op til kort. Så næste gang skal det være!

Mine skidelækre krapyler er atter fri af feberen, men Hugo var lidt ramt i nat, så vi har holdt dem hjemme igen i dag. Min far og min Elke er kommet på visit fra det sønderjyske, så de hænger ud med deres børnebørn, mens mor Lange får blonderet bøtten og efterfølgende nyder en late lunch med den yndige frk. ChriChri. Der er nu noget ved at gå ved frisøren sådan indenfor almindelig arbejdstid, der får mig til at føle mig så Paris Hilton-ish … Tænk at kunne sidde her og fise den af og efterfølgende hygge-lunch’e midt på en almindelig torsdag! Den her kartoffel er knageme heldig! 🙂

Jon er startet prøver på sit næste teaterstykke på Husets Teater. Det er et russisk stykke (oversat til dansk, bevares), og det handler om kærlighed. Han og resten af holdet bruger alle eftermiddage på at diskutere og filosofere over kærlighed, og hver dag kommer han hjem og er helt åndssvagt forelsket i mig som resultat heraf. Ikke fordi, han ikke plejer at være det, men hverdags-lieberiet når i disse dage nye højder. I forgårs tilbød han at lave aftensmad, putte unger, købe guf og lad mig vælge TV-kanal, mens han masserede mine kuverter. Hvis det ikke er modern day romance, så ved jeg nu snart ikke hvad. Jeg håber, stykket bliver en kæmpesucces, så de må udvidde spilletider med et halvt år eller fire. 😉