8
Satans, når man kæmper for en selfie med en superstjerne, og alskens skuespiller-rak pfotobomb’er samtidig! Det var det her billede, der røg på Instagram. 😉

I går var en af den slags aftner, jeg ville ønske, man kunne printe ud og plastiklaminere. Sensommersolen skinnede varm og velmenende, jeg tilbragte aftenen i selskab med min mand, som jeg er så stolt af, og en masse andre enormt flinke folk, og jeg havde fundet en kjole, som sparkede så kraftigt røv, at den burde udtages til fodboldlandsholdet, hvis jeg selv må have lov at sige det.
10
Den perfekte galla-kjole er i min optik én, der med al tydelighed viser, at man ikke er bange for at leve op til aftenens højtidelighed, men som på samme tid er løstsiddende og behagelig at være iklædt, så man ikke behøver at bekymre sig om, hvor mange gange man går op til buffet’en, og om ens mave mon puster sig op af de gratis sodavander. Og sådan var denne sølv-sag fra Edith og Ella!
Den var en lille smule gennemsigtig, og selvom Babs og Nutte ikke behøver hængekøjer for at være anstændige (der skal jo være fordele ved at være blevet tildelt en lille barm), så gik den alligevel ikke med de dér nipple-covers, som jeg havde planlagt. I stedet for at skjule det faktum, at jeg var BH-løs, virkede de nærmest modsat. Mine brystvorter blev nærmest fremhævet, samtidig med at de kom til at virke større, end de i virkeligheden er. And we do not want that. I virkeligheden tyngede de samtidig mine attributter, der i stedet for diskret at gemme sig dydigt bag det sarte stof blev trukket ned i en yderst uklædelig bananform.
Heldigvis fandt jeg en gammel, sort blonde-body med samme, dybe udskæring som kjolens, i skabet, og den beskyttede således mig (og min ægtemand) for uønsket opmærksomhed ved aftenens arrangement. Det eneste minus ved den løsning var, at det viiirkelig er svært at føle sig elegant, når man står på et toilet og bøjer i benene, samtidig med, at man står lidt på tæer, mens man holder sin glimmerkjole fast med hagen i et forsøg på at knappe sin bodystocking, som er samlet et sted, som kan være oprigtigt svært at nå. Jeg fik aldrig knappet mere end to af de tre knapper, men det skulle jo så også vise sig at være nok. Den blev i alt fald siddende.
2
Som tilbehør på havde jeg lånt et sølvarmbånd fra Julie Sandlaus Eagle-kollektion (lånte ørnefjer, så at sige), og jeg var naturligvis hoppet i mine nye yndlings-glimmer-stiletter, som jeg fandt til en favorabel pris i Macy’s i New York tidligere på sommeren. I ørene bar jeg et par yderst spektakulære og meget budgetvenlige øreringe, som jeg købte i PRAG på Nørrebro til den rørende sum af bare 29 kr. For dem begge to. Da behøver man altså ikke være jyde for at vide, at man har gjort et godt køb!

9
I går var Jon og jeg nemlig til gallapremiere på ‘Sommeren 92’, og inden filmstart var vi til havehygge, rosé og LéLé-takeout hos instruktøren Kasper Barfoed i Hellerup sammen med de andre skue/fodbold-spillere og deres WAGs. Kasper og hans kone er forældre til ikke mindre end fire børn, hvoraf de tre ældste er drenge, så haven bød naturligvis på fodboldmål, som d’herrer ikke kunne modstå – aftenens tema taget i betragtning.
11
Jeg arbejdede også hårdt for at få lov at blive foreviget sammen med de øvrige koner og kærester, men et par af drengene kunne ikke holde sig væk.

7

I biffen var man denondenlyneme gået all in på aftenens præmis. Således var det meste af marmorgulvet i Imperial dækket af vaskeægte græs som var fugtigt og friskt som på en søndag i Parken, og der var gratis fadøl og Faxe Kondi til alle. Jeg scorede mig lige inden “kampstart” ydermere to gratis Guldbarrer, som tjente mig fyrsteligt under filmen. I går var det tredje gang, jeg så den, og jeg kunne snildt og uden videre se den igen i aften!
På billedet herover ses Allan Hyde, der spiller Flemming Povlsen, Johannes Lassen, som spiller Kent Nielsen, min Jon, som jo spiller Kim Christofte og Morten Vang Simonsen, som spiller Henrik Andersen.

6

I salen sad jeg naturligvis med Prinsen på den ene side, og på den anden havde jeg Allan Hydes utroligt charmerende og meget indtagende kæreste, Marie.

5

Man må sige, at filmens producenter havde noget at en hjemmebanefordel i Imperial denne aften. Folk jublede, hujede og skreg med, når der blev scoret mål, og stemningen var let og medrivende som et af Nik og Jays tidligste værker.
Efter visningen blev alle skuespillere, sminkører, stylister, locationscouts, fotografer og alle andre kaldt op på scenen, hvor de i stedet for den traditionelle buket blomster hver fik en guldmedalje, som havde ‘Sommeren ’92’ indgraveret. Nice touch!

Efterfølgende var der fest i foyeren, og Jons søster, som babysad krapylerne havde lovet at overnatte og sørge for deres morgenforplejning, så vi begge kunne sove længe. I går aftes var således første gang, at vi begge skulle til den samme fest på samme tid, uden at jeg skulle hjem i en anstændig tid. Jeg havde derfor planer om at køre fuld basarm og tage med til efter-ballade i Kødbyen, men da jeg trådte ud af mørket, snublede jeg over Ole Lukøje, og den gut har ordet i sin magt, så jeg nøjedes med at drikke en enkelt med min vinder-mand og trissede efterfølgende hjem gennem natten i min drøm af en kjole, som glimtede om kap med lysreguleringer og billygter.

Helt kort kan det siges: GÅ I BIFFEN OG SE ‘SOMMEREN 92’! Den får publikumspremiere næste lørdag d. 27.!

Og man kan se flere billeder fra aftenen på min Instagram: @mmleilange 🙂