mmll
I dag har Jon og jeg gjort noget, vi ikke har gjort før. Vi benyttede os af, at vi lever et driverliv (Jeg sagde jo, at blogging ikke er noget rigtigt job!), og så pjækkede vi fra det hele. Fra børnene, træning, kontoret, det der med at spise sundt – all of it! På én gang!

Vi tog ind til byen fra kolonihaven i morges. Hugo sov små-dårligt i nat, og Berta vågnede lidt over fem, så poserne under Mor Langes øjne var ikke Chanel.
Heldigvis var ungerne ved godt mod, så vi afleverede dem i vuggestuen kl. 9, hvorefter Prinsen og jeg gik direkte hjem i seng og sov i ske til kl. 11.30. Så stod vi op, droppede badet og cyklede direkte ned på Cock’s & Cows, hvor vi spiste burgers og drak cola i solskinnet og chattede med en familie, som sad ved siden af os.
Derefter kørte vi hjem, hev dynerne ind i sofaen og så film på ViaPlay indtil klokken lidt i fire, hvor vi cyklede tilbage til vuggestuen og hentede vores krapyler. Og her skulle vi erfare, at krapylerne havde sovet fra 11.30 til 15.40, så de havde end ikke opdaget den ekstra time, de for første gang fik i vuggestuen.

Jeg er (som de fleste andre, jeg kender. Og ikke kender) af den opfattelse, at krapylerne skal være sammen med os så meget som muligt. Når vi har fri, har de også fri, og fordi vi har så flexi jobs er det heldigvis ret tit. Men kæft, hvor var det rart med en chiller-dag uden noget andet end søvn, Jon, burgers og hygge. Lidt som i gamle dage. 🙂

Da vi havde hentet ungerne, gjorde vi det eneste rigtige og kørte igennem Tivoli, hvor vi alle fire spiste vafler med syltetøj og softice. Nu sover krapylerne, og Hr. Lange og jeg er tilbage i sofaen med dynerne. Sådan en dag er altså meget god for sjælen og kan stærkt anbefales, hvis man har mulighed for det en dag. 🙂

Nu glæder jeg mig til en dag på kontoret igen i morgen, hvor jeg flirter lidt med tanken om en opfølgning på denne video. Flere har nemlig efterspurgt flere detaljer i, hvordan jeg gør sådan rent praktisk, når jeg lægger makeup, og det vil jeg da egentlig gerne ud med. Og det var ret grineren at lave den første film.

Møs fra Vestergade! Den chokolade spiser jo ikke sig selv … 😉