metodayHvis man følger med på min Instagram-profil, vil man vide, at jeg var fuld i går. Og jeg var ikke sådan stille og roligtsmå-sexet rosé-pløret på Tisvildeleje-måden. Næh, nej, jeg var stinkende, sejlende, ucharmerende steif!
Og det var awesome! 😀

Min veninde, Nina (også kendt som Kopiernes Mor) havde inviteret til 35 års fødselsdag, og det var første gang, jeg skulle i byen, siden krapylernes fødsel, uden at behøve tænke over konsekvenserne. Dermed ikke forstået, at Hr. Lange havde givet mig fripas – næh, blot at fordi han og ungerne overnattede i kolonihaven, kunne jeg té mig tosset og efterfølgende knalde brikker alene i lejligheden i Vestergade. Og sove længe!
Da jeg ankom til Ninas hjem, modtog hendes kæreste mig med med ordene: This is your mission, should you choose to accept is: Nina skal være stiv, og hun må ikke komme hjem før klokken MINDST fire!
Jeg sendte med de ord knægten i 7-Eleven efter Redbull, og derfra gik det kun én vej…
Efter en håndfuld hyggelige timer på Frederiksberg foreslog én, at vi tog på natklubben Nord. Der har ingen af os været før, men man skal være 30 for at komme ind, hvilket vi i det øjeblik synes var den bedste grund nogensinde til at lade netop den beværtning udgøre aftenens destination. Jeg googlede stedet og erfarede, at de oven i købet denne lørdag holdt udsalgsfest, idet de lukker for to uger i juli, hvorfor der var halv pris på alt i baren hele natten. Også champagne…..
Hvilket førte til, at jeg vågnede op i min seng i morges, splitternøgen i fuld krigsmaling og med store øreringe i ørene. Det føltes som om, et dyr havde skidt mig i munden, mens et større transportmiddel havde kørt mit ansigt over. Og oven i det har jeg fået et blåt mærke på størrelse med Fyn på min højre lårbasse.
Men natten var det hele værd!

Efter at have sundet mig (og været i bad), tog jeg op til min lille familie i kolonøjseren. Og selvom krapylerne er sjovere end nogensinde, nu hvor de kan gå, forstå små ting og lege med hinanden, så er de altså også enormt belastende den anden halvdel af tiden. Det er sagt med kærlighed! Og jeg ved, det er en periode og ville absolut ikke bytte for noget!
Men kors, hvor kan det dog trække tænder ud, at der dagligt smadres mere service, end jeg ejede, da jeg flyttede ind i min første lejlighed. (Selvom vi kun giver dem ting af plast). At de skriger, græder og banker hovederne ned i gulvet, hvis den ene får noget, den anden ikke får. (Sokker på, for eksempel). Og at deres små temperamenter efterhånden er blevet til ret store temperamentet, som svinger fra den ene pol til den anden med en dramatisk hastighed som Naomi Campbell med PMS. Og den er især krads, når mor har tømmermænd.

Jeg elsker dem, og hvor ér det dejligt, at de sover nu! 🙂 Jeg tror sgu egentlig, at jeg vil gøre dem kunsten efter. Jon grillede hjemmelavede burgers og frankfurtere til os alle sammen her til aften, og bagefter fik de andre koldskål, mens jeg nød en enkelt skumfidus (og ni af dens venner). 😉

En baldret fru Lange takker for i aften! Og med hatten i hånden takker jeg atter en gang fordi, at I gider læse med, kommentere (fuck, hvor kan I være grineren nogle gange) og deltage her på siden. Det gør mig SÅ glad! <3